Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

FC Barcelona 2-1 Arsenal

Nyheder: Af BarcelonaFC.dk - 4. august 2019


FC Barcelona 2-1 Arsenal

Gamper-kampen på Camp Nou er lig med fest. Næsten 100.000 mennesker var søndag aften dukket op for at byde truppen velkommen til den nye sæson og på banen stillede Arsenal op til venskabskampen. Det var to hold, som tydeligt manglede at banke sommerferien ud af kroppen, men tilhængerne fik alligevel underholdning for pengene.

Barcelonas startopstilling
Neto, Semedo, Piqué, Umtiti, Alba, Rakitic, De Jong, Riqui Puig, Griezmann, Dembélé og Perez

Mål
- 0-1 36' - Aubameyang
- 1-1 69' - Maitland-Niles
- 2-1 90' - Suárez




Sæsonens tredje venskabskamp fandt sted søndag aften hjemme på Camp Nou mod Arsenal. Valverde valgte at give Camp Nou-debut til Griezmann og De Jong mens unge Perez også fik plads fra start oppe i angrebet. Der manglede klart olie i det catalanske maskineri ovenpå en lang sommerferie og kun to kampe i benene, så spillerne skulle lige i gang før man begyndte at finde hinanden.

Det blev til et par sporadiske chancer inden for det første kvarter fra begge mandskaber uden af keeperne blev testet.Barcelona sad mest på bolden og kørte den egentlig flot rundt, men midtbanen kunne ikke knække den engelske defensiv med afleveringerne mens angriberne kom til kort: Perez var totalt usynlig og fik intet ud af sine få anstrengelser, Dembélé forsøgte konstant, men manglede den sidste skarphed. Griezmann var tæt pakket af Arsenal-spillere og kom ligeledes til kort - både på afleveringer fra medspillere og når han selv havde bolden.

10 minutter før pausen slog Arsenal kontra og det resulterede i et flot mål, da Aubameyang vendte rundt, trak ind i feltet og bankede bolden op i det korte hjørne uden chance for Neto. Kort efter fik Antoine Griezmann bolden i mål, men dommeren annullerede prompte for offside og dermed blev målet altså annulleret og de to hold gik til pause med 0-1 på Camp Nous måltavle.

Ind-/udskiftninger
46' Umtiti Todibo
46' Puig Roberto
46' De Jong Busquets
46' Piqué Lenglet
46' Perez Rafinha
46' Neto Ter Stegen
46' Rakitic Aleña

Inden der var spillet et kvarter af anden halvleg havde Barca allerede skabt mere end i første halvleg. Dembélé og Aleña var nærgående med hårde skud fra distancen, men Griezmann lavede ravage inde i feltet og var tæt på at skabe muligheder. Arsenal var ikke rigtig nået at komme ud fra pausen før de blev tromlet over, men der kom lidt mere ro på efter en stærk periode fra Barca.

Ind-/udskiftninger
63' Dembélé Suárez
63' Semedo Wague
63' Alba Miranda
79' Griezmann Collado

Med 20 minutter igen fik publikum på Camp Nou noget af juble over, da Griezmann fandt Suárez, som dog ikke kunne holde i bolden. Den smuttede i stedet roligt videre til Maitland-Niles, der med en lille inderside ville sende bolden tilbage til keeperen, men vinklen var forkert og bolden gik i stedet i eget net til 1-1. Arsenal forsøgte at svare igen efter et godt indlæg mod Aubameyang, som var få centimeter for kort. Fem minutter senere fandt et indlæg Martinelli, men hans flugter gik tæt forbi mål.

Begge hold gik efter sejrsmålet, og det var Barca, som løb med den. Roberto sendte en forrygende aflevering op i feltet til Suárez, som i flyvende stil flugtede bolden i mål til 2-1. Alt sluttede dermed 2-1 denne festlige dag, hvor truppen blev præsenteret og spillerne fik minutter i benene. Nu drager holdet til USA, hvor man skal op mod Napoli to gange.




Læs også
- PSG afviser Barcas seneste bud på Neymar
- Fransk avis: Barca med nyt Neymar-bud
- Juventus er i Barca: De vil have Miranda
- Cruyff er tilhænger af Neymar i Barca
- Barca har endnu ikke bekræftet Coutinho-handel


Ugens mest læste

Seneste nyheder