FC Barcelona hentede i dette transfervindue venstrebacken Junior Firpo fra Real Betis, som gæster Camp Nou denne weekend. I forbindelse med sit skifte har han taget sig tid til et interview med Sport, hvor han blandt andet kommer ind på nogle tweets om Messi, som han skrev for mange år siden.
Er du stoppet med at bruge sociale medier? - Nej. Når du kommer til en så stor klub som Barca, så har man andre til at gøre det for sig, men jeg stopper ikke med selv at styre det.
Har du snakket med Messi? - Selvfølgelig. Jeg ser ham hver dag i omklædningsrummet. Jeg ved, at du spørger om dette på grund af de gamle tweets, men det er i fortiden og det er et lukket kapitel. Det er ikke noget, som vi gør mere ud af.
Var Messi sur? - Jeg tror ikke engang at han kendte til det. Jeg var bare en lille dreng, som løb rundt som miniputspiller hos Real Betis og ingen kendte mig.
Var det en barnlig fejl, som man så det med Dembélé? - Jeg har kun været her i en kort periode og jeg har ikke haft meget tid til at snakke med Dembélé, men han virker som en rigtig god fyr. Omklædningsrummet er tæt og alle har givet mig en god velkomst, men Dembélé er oftest sammen med sine franske landsmænd.
Hvordan er du kommet fra start? Griezmann sagde, at han fik bolden mellem benene to gange i sin første træning... - Han var heldig! Jeg fik bolden mellem benene tre gange den første dag. Alt er anderledes i Barca; spillerne er virkelig gode, men det er rigtig godt at træne med så store spillere.
Hvad har Valverde bedt dig om på banen? - Offensivt har han ikke rigtig bedt mig om noget, som jeg ikke allerede ved. Han bad mig om ikke at bekymre mig, om at holde fokus på de defensive pligter, at være klar ved chancer til modstanderen og lukke rummene af bag mig.
Er du klar til at være backup for Alba? - Ingen er glade for at sidde på bænken, alle vil spille. Jeg ved, at Alba er foran mig, da han er verdens bedste venstreback. Han har spillet på det højeste niveau i rigtig lang tid og for landsholdet, så jeg ved, at konkurrencen er høj. Jeg forholder mig rolig og fokuserer på, at gribe chancen når jeg får den - måske er jeg snart i startopstillingen, måske ikke.