Annonce


Annonce

Annonce

Ansu Fati: 7 ting om Barcas nye stjernskud

Nyheder: Af Sajad Koftan - 26. august 2019




Med Lionel Messi, Luis Suarez og Ousmane Dembele på sidelinien, gav den catalanske storklub istedet chancen til det 16-årige stortalent, Ansu Fati, i 5-2 sejren over Real Betis søndag aften.

Teenageren har imponeret på det kraftigste, når han har fået spilletid for Barcas ungdomshold, men ingen havde regnet med den purunge stjerne skulle imponere Camp Nou som han gjorde - endda på sin debut.

Hvis du ikke kender meget til Ansu Fati, får du her syv ting som du skal vide om La Masias kommende Barca-stjerne.

1 - Barcas næst-yngste spiller i La Liga nogensinde

16 år, ni måneder og 25 dage. Efter gårsdagens debut på Camp Nou, er Ansu Fati nu den næst-yngste Barca spiller nogensinde.
Rekord-indehaveren for den yngste Barca-spiller nogensinde tilhører Albert Alasque, som debuterede for FC Barcelona kort tid efter sin 14-års fødselsdag.

2 - Afviste Real Madrid

Den bedste måde at erklære sin klub-kærlighed på ?

At afvise Real Madrid og skrive under med FC Barcelona.

Ansu Fatis far, Bori, forklarede, overfor mediet COPE, at familien havde afvist et skifte til Real Madrid, da Ansu var blot 9 år gammel og spillede i Sevilla.
Fatis far havde set sig varm på FC Barcelona, og fik hvad han ønskede for sin søn.

Sevilla var dog langtfra tilfredse med forløbet og tvang istedet den unge knægt til at sidde på bænken - en beslutning som var det hele værd for talentet, som fik sin drøm opfyldt med et skifte til Camp Nou.

3 - Manglede udfordringer i Barca

På et tidspunkt var Fati meget tæt på at forlade Barcelona, grundet manglende udfordringer i ungdomsrækkerne. Der skulle simpelthen et højere niveau til for Fati, som faderen også meddelte klubben.
Og med Manchester United, Dortmund og Newcastle som alle var klar med både kuglepen og kontrakter, gik det pludselig stærkt.

Fati blev hurtigt rykket op til Barcas B-hold, som medførte at han underskrev en ny aftale med catalanerne.

4 - Skulle have forældres tilladelse

Det er ikke tit det sker at professionelle fodboldspiller skal have tilladelse hjemmefra for at kunne spille fodboldkampe - ikke desto mindre er det tilfældet med Ansu Fati.

La Liga-reglerne foreskriver nemlig at unge spillere som Fati ikke er spilleberettiget til de sene aftenkamp, medmindre spillerens forældre sender en godkendelse ind til klubben - noget som forældrene gjorde i forbindelse med søndagens opgør mod Betis.

5 - Et brækket ben

Lavpunktet i Ansu Fatis karriere var uden tvivl den alvorlige skade som ramte talentet tilbage i december 2015, hvor en Espanyol-forsvarssspiller kom uheldigt ned i en tacking og efterlod Fati med et brækket højre ben.

Dermed var Fati ude i 10 måneder, netop som FC Barcelonas transfer-karantæne var blevet ophævet og den unge kronjuvel havde set frem til at gøre fremskridt i sin karriere.

Heldigvis har passionen og drivkraften været afgørende for den unge dreng, som kom stærkt tilbage og er nu at finde på Barcas førstehold.

6 - Konstante afslutninger

56 mål i 29 kampe i sin debutsæson for Barcas ungdomshold - en statistik som soleklart indikerer at han er en målmaskine.

Ikke en overraskende statistik for dem som kender Fati på tæt hold, eftersom talentet konstant skyder på mål og prøver at finder enhver mulighed til at afslutte. Måske grunden til at spilleren er at finde i Barcas trup.

7 - Anden type end Messi

Forvent ikke at se Fati bevæge sig ned i banen, bygge spillet op og banke kuglerne i kassen.

Sådan en type er Ansu Fati nemlig ikke.
Han er derimod en utrolig aggressiv angriber, som er livsfarlig for enhver forsvarsspiller, når først han modtager bolden i den sidste tredjedel af banen. Han er eksplosiv, dynamisk og sporadisk i sine bevægelser fremad banen og sætter alt og alle af, når først han får bolden.

Derudover er han, udover at være en fremragende afslutter, også en stærk pasnings-spiller, som finder sine holdkammerater på de mest krævende tidspunkter. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Ansu Fati: 7 ting om Barcas nye stjernskud

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder