Frenkie de Jong har spillet nogle gode minutter i opstarten af sæsonen, men har endnu ikke sat sit præg på Barca-spillet. Det falder primært sammen med, at han slet ikke får ro til at spille på sin faste position - eller bare på en fast position på holdet.
Ernesto Valverde lader til at være en mand, som vil undersøge muligheder og har derfor benyttet Frenkie de Jong på alle tre midtbanepladser. Mest har han spille i venstre side af midtbanen, og det er ikke her, at Frenkie de Jong har spillet sine bedste kampe.
- Jeg er ny på holdet og jeg har startet tre kampe i træk. Derudover har vi mange spillere til midtbanen, men jeg tror på, at jeg kan spille endnu bedre, fortalte De Jong i går.
- Jeg skal vokse med hvilken som helst rolle, som jeg bliver tildelt. Jeg er glad for at spille og jeg vil bare sikre mig en plads på holdet. Det er ikke nødvendigt at score mål og assistere; så simpelt er fodbold ikke.