Annonce


Annonce

Annonce

Top 5: Kandidaterne som kan erstatte Valverde

Nyheder: Af Sajad Koftan - 5. september 2019




Efter en vaklende start på La Liga-sæsonen er FC Barcelonas cheftræner Ernesto Valverde efterhånden begyndt at mærke presset fra omverdenen, eftersom den catalanske storklub jo har fået en skuffende start i ligaen.

Der er kun spillet tre kampe - og Valverdes træner-sæde er kun blevet varmere og varmere med tiden.

Det er selvsagt ikke nok at vinde La Liga to år i træk hvis man står i spidsen for en klub som FC Barcelona. Klubben er ikke som andre klubber, hvad dette angår.

Champions League skuffelserne sidder stadig dybt i erindringen hos de kritiske Barca-fans, hvor de CL-sultne tilhængere kun er blevet mere utilfredse med Barcas cheftræner efter 2-2 skuffelsen mod Osasuna i den seneste udekamp.

Nedenfor en liste over de fem stjerne-trænere, som kan erstatte Ernesto Valverde, ifølge mediet iNews.

1 - Erik ten Hag

Ajax Amsterdam har en yderst populær træner i form af Erik ten Hag. Hollænderen er en stor stjerne blandt fansene - men også blandt FC Barcelonas ledelse som har fået øjnene op for den succesfulde træner.

For de fleste husker stadig tilbage på den flotte Ajax-præstation i Champions League i sidste sæson, hvor et ungt hollandsk mandskab nærmest buldrede gennem alt og alle - inklusiv de tredobbelse CL-vindere fra Real Madrid, som blev slået ud efter en fantastisk taktisk præstation af både træneren og de uerfarne spillere fra Ajax.

Sandsynligheden for at se Erik ten Hag på Camp Nou bliver ikke mindre af at Frenkie de Jong, som jo var en stor del af Ajax´s succes i sidste sæson, nu er at finde i Barcelona.

2 - Xavi

En af de største nogensinde og en legende i Barcelona.

Efter at have spillet over 750 kampe for catalanerne kan man roligt fastslå at Xavis blod indeholder mere Barca-dna end de fleste andre i klubben. Xavi styrede, bogstavelig talt, catalanernes midtbane frem til flere triumfer.

Dog kan den manglende træner-erfaring være den helt store bekymring, da han jo netop fratrådte sit trænerjob i Al Sadd i Qatar i sidste sæson - en klub hvor Xavi fungerede som spillende træner. I dag er han cheftræner i klubben og jagter erfaring for på sigt at vende hjem til Barcelona.

3 - Luis Enrique

Luis Enrique har et indgroende og detaljeret kendskab til FC Barcelona - både som spiller og træner.

Enrique spillede for Barca i otte år og var derefter træner for B-holdet, hvor han jo startede sin træner-karriere.
Herefter gik det stærkt efter et kort ophold i udlandet.

Barcas legende fik ansvaret for klubbens førstehold hvor han vandt ligaen to gange, Copa del Rey tre gange og Champions League en enkelt gang, inden han forlod klubben i 2017 - efter kun tre år som cheftræner på Camp Nou.

De fleste husker også hvordan Luis Enrique førte Barca til vanvids-sejren mod PSG, på hjemmebane, hvor det store stadion kogte over i slutminutterne efter scoringen og 6-1 og hvor Enrique stormede ind på banen for at lykkeønske sine spillere.

Det er netop disse præstationer som Luis Enrique kan bringe tilbage til klubben.

4 - Mauricio Pochettino

Pochettino har imponeret i England.

Tottenhams trup er blevet forvandlet til et sprudlende angrebs-maskine som holder niveau år efter år - altsammen takket være en dygtig træner og en ambitiøs ledelse.

Men træneren er frustreret over transfer-budgettet hos Tottenham, som angiveligt skulle være årsagen til at FC Barcelona lurer lige om hjørnet.

I Barca ville Pochettino nærmest få frie tøjler, så længe Camp Nou igen får et dynamisk, aggessivt og passioneret mandskab at se på banen.

Dog mangler Pochettino trofæerne.

5 - Roberto Martinez

Hvem kunne have forestillet sig at Roberto Martinez overhovedet kunne nævnes i forbindelse med Barca ?

I så fald ville manageren blive den første nogensinde til at have stået i spidsen for både Wigan Athletic og FC Barcelona i sin karriere.

Men Martinez skal bestemt ikke undervurderes.

Angrebsfodbold, passion og motivation er tre nøgleord som han nærmest har indgraveret i ethvert taktik-bord i England og Premier League - ord som Camp Nou og FC Barcelona ville tage imod med kyshånd, da klubben tørster efter at se FC Barcelona sprudle på banen - med eller uden Lionel Messi.

Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Top 5: Kandidaterne som kan erstatte Valverde

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder