Champions League: Af Emil Mozart Hansen -
3. oktober 2019
FC Barcelona vendte onsdag aften et truende nederlag til sejr hjemme på Camp Nou, da italienske Inter blev besejret med 2-1 i anden runde af Champions League-gruppespillet.
Trods en forfærdelig start, hvor holdet kom bagud efter 2 minutter, fik Ernesto Valverde sendt de rigtige folk på banen og ændret taktikken, så FC Barcelona tog kontrollen i 2. halvleg og tog de tre point.
Han var en lettet mand, da han talte med pressen efter kampen:
- Det var en meget vigtig kamp for begge hold, da begge hold måttes nøjes med et enkelt point i første runde af gruppespillet. De kom foran, lukkede af nede bagi og havde farlige kontraløb. Der er en grund til, at de har vundet alle deres kampe i den italienske liga, sagde Ernesto Valverde.
Han var glad for at se et helt andet udtryk i anden halvleg, hvor han fik ændret taktikken og skiftet nye spillere på banen:
- Vi talte om de dårlige ting i pausen, men det er spillerne, der gik ud og ændrede på det hele. Vi stoppede deres farlige kontraløb, som var giftige for os i første halvleg. Vi fik sejren til sidst, og det er jeg meget stolt af, lød det fra Ernesto Valverde. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder