Annonce


Annonce

Annonce

Piqué fik et gult kort med vilje

El Clasico - 7. oktober 2019




FC Barcelona var i aktion søndag aften, da de hjemme på Camp Nou tog imod Sevilla. Der var mål, dramatik og kaos på banen, da catalanerne vandt 4-0. Men kampens afslutning fik en uventet drejning med gule og røde kort - naturligvis var dommeren Mateu Lahoz. Det er han kendt for.

Men hvis man tager udgangspunkt i Piqués gule kort i slutningen af opgøret, så var det helt bevidst. Inden opgøret havde Piqué samlet fire gule kort og med det gule kort mod Sevilla er han nu oppe på fem af slagsen. Det udløser automatisk én spilledags karantæne hvorfor han er ude mod Eibar i næste spillerunde.

Grunden til, at det gule kort var kalkuleret, skal man finde i, at FC Barcelona tager imod Real Madrid efter kampen mod Eibar - og her er Piqué altså med efter at have afsonet sin karantænedag mod Eibar. Hvis han spillede med mod Eibar, ville han risikere at få et gult kort og gå glip af El Clásico, men den risiko løb man ikke, og det var derfor bedre at hive det gule kort mod Sevilla.

Det er før set, at fodboldspillere trækker et gult kort med vilje. Selvom det lyder fuldstændigt absurd, at man som topprofessionel fodboldspiller trækker et gult kort med vilje, så er det blot en del af strategien således man kan være uden risiko for at misse et stort opgør.

Piqué er altså med mod Real Madrid. Det samme er Lenglet, som afsonede karantæne mod Sevilla i går. De to ventes at starte inde mod madrilenerne. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Piqué fik et gult kort med vilje

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder