Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Valdés blev behandlet som en amatør i Barca

Nyheder: Af BarcelonaFC.dk - 9. oktober 2019



Valdés blev behandlet som en amatør i Barca

Victor Valdés var glad, da han fik muligheden for at vende tilbage til FC Barcelona i et trænerjob for et af ungdomsholdene. Han stod blandt andet i spidsen for Ansu Fati før den bare 16-årige begyndte at røre på sig på førsteholdet.

Valdés kom med sine klare idéer og byggede videre med dem udfra hvad han så til dagligt på træningsbanen, men en større diskussion med Patrick Kluivert, som også vendte tilbage til klubben denne sommer, betød, at Valdés i mandags blev fyret fra sit job.

Det gjorde hans assistent, Quim Ramon, også. Han havde været i klubben i hele 9 år, men blev altså samme dag fyret fra sit job. Valdés føler sig ydmyget og såret over den behandling, som klubben gav ham i forbindelse med hele situationen. Da han mandag morgen dukkede op for at rive sin kontrakt i stykker, var ingen sportslige ledere på plads.

De eneste folk som var dukket op var dem, som skulle overvære fyringen. Der er tale om en decideret ydmygelse af Valdés, som er blevet behandlet som en amatør siden ledelsen besluttede sig for at fyre ham.

- Valdés' fyring er en teknisk beslutning. Klubben forsøger altid at give folk den bedst mulige afsked og derfor afviser vi også at Valdés forlod klubben gennem bagdøren, forklarede FC Barcelonas talsperson, Josep Vives, i går.

- Det gør altid ondt at se en person forlade klubben og endnu mere Valdés når man tænker på den historie, som han har i klubben. Klubben håbede på, at hans andet eventyr i klubben ville være lige så god som den første. Vi håbede på et langt og succesfuldt samarbejde. Men jeg kender intet til at præsident Bartomeu skulle have ignoreret Valdés' opkald, forklarede Vives videre.




Læs også
- Valdés har endnu ikke underskrevet sin opsigelse
- Valdés: Klubben skal enes
- To dages karantæne til Victor Valdés
- Valdes så rødt i første kamp som U19-træner
- Valdés: Måtte købe nye fodboldstøvler til Ansu Fati


Ugens mest læste

Seneste nyheder