Annonce


Annonce

Annonce

Camp Nou: Den stærkeste hjemmebane i et årti

Nyheder - 13. oktober 2019




Intet stadion i Europa er lige så frygtindgydende som Camp Nou. Det er faktum når man kigger på statistikken fra 2009-2019. Catalanerne har været fantastiske på hjemmebane og har næsten scoret 1.000 mål. Her graver vi lidt dybere ind i statistikken for de seneste 10 år på Camp Nou.

Camp Nou har for længst skrevet sig ind i historiebøgerne og det har været et ulideligt sted at komme for modstandere. Specielt i de seneste 10 år, hvor FC Barcelona virkelig har formået at trumfe igennem. FC Barcelona har spillet 298 kampe på Camp Nou i løbet af de seneste 10 år og det er blevet til intet mindre end 252 sejre. 32 kampe er sluttet uafgjort mens kun 14 er blevet tabt.

De 298 kampe - altså inklusiv nederlag og uafgjort - har budt på 945 mål fra FC Barcelona-fødder hvilket giver over 3 mål pr. kamp. Catalanerne har lukket 206 mål ind (0,6 pr. kamp).

Sådan er målene fordelt
La Liga: 618
Champions League: 163
Copa del Rey: 146
Spansk Super Cup: 18

Sådan er sejrene fordelt
La Liga: 168
Champions League: 47
Copa del Rey: 32
Spansk Super Cup: 5

FC Barcelonas tal er forrygende og man får et stærkt perspektiv når man kigger på de øvrige tophold i Europa - for intet mandskab kommer tæt på FC Barcelona.

Flest hjemmesejre det seneste årti
FC Barcelona: 252
Real Madrid: 222
Manchester City: 203
Bayern München: 201
Paris Saint-Germain: 194
Arsenal: 193
Chelsea: 193
Atletico Madrid: 192

Flest mål på hjemmebane det seneste årti
FC Barcelona: 945
Real Madrid: 841
Bayern München: 726
Manchester City: 710
Paris Saint-Germain: 664
Chelsea: 656
Arsenal: 612
Manchester United: 553

For at sætte en fed streg under FC Barcelonas vilde årti i klubbens historie, så svarer de 945 mål til 22,86% af samtlige mål scoret i klubbens lange historie. I alt er der scoret 4.133 og normalt bliver der scoret 61,3 mål pr. sæson. Men det seneste årti har budt på 94,5 mål pr. sæson i gennemsnittet. Og mens mange spillere har været involveret i at forsvare og score mål, så er sandheden, at de enorme tal er kommet i Lionel Messis æra. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Camp Nou: Den stærkeste hjemmebane i et årti

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder