Annonce


Annonce

Annonce

10 ting om debutanten Roland Araujo

Nyheder - 13. oktober 2019




Roland Araujo ankom fra Uruguay til FC Barcelonas B-hold sidste år og fik sin debut på førsteholdet for en uge siden, da han kom ind for Jean-Clair Todibo i anden halvleg. Han fik et rødt kort i kampens slutning, men formåede alligevel at vise sine kvaliteter og nu er det tid til at lære ham lidt bedre at kende.

Araujo er født i 1999 - samme år, som FC Barcelona fejrede sin 100 års fødselsdag. Han er fra samme generation som Todibo, Riqui Puig og Alex Collado.

Han blev født i Rivera i Uruguay, som blot er 237 kilometer fra Luis Suárez' fødselsby Salto.

Han spillede for byens ungdomshold i 10 år før han skiftede til Rentistas i Montevideo, hvor han spillede professionel fodbold i landets 2. division. Siden tog han til Boston River og det var her, at han blev spottet og hentet til FC Barcelona.

Han ser op til Gerard Piqué og landsmanden Diego Godin.

Da han spillede for Rivera blev han for en kort stund sendt til Peñarol, hvor han faktisk blev benyttet som spidsangriber, men han blev siden rykket tilbage i forsvaret, da han ikke blev set 'stor nok' til at være angriber.

Som så mange andre er Araujo stor fan af PlayStation og FIFA. Han nyder at spille med Griezmann, Suárez, Messi og Alba og lige netop disse spillere, er han i dag i sammen klub med.

Luis Suárez og den tidligere Barca-spiller Martin Caceres er en del af Araujo Dream Team bestående af uruguayanere, som også tæller Muslera, Pereira, Lugano, Godin, Arévalo, Rios, Schiaffino, Recoba, Forlan og Cavani.

Alle kender efterhånden til maté, som man ofte ser Messi, Suárez og Griezmann drikke. Araujo blev introduceret til drikken i en tidlig alder af sin bedstemor og han siger selv at 'jo mere bitter den er, jo bedre smager den'. Den holdning deler Griezmann i øvrigt også.

I FC Barcelonas omklædningsrum blev der fyret en masse jokes af i forhold til at Araujo faktisk ligner Todibo. Og sjovt nok fik Araujo debut ved at erstatte netop Todibo, som startede sin første kamp i sæsonen og selv erkendte, at han kørte træt til slut.

Araujo har spillet landskampe for Uruguays U18 og U20 hold og han har scoret to mål. Han var med til U20 VM sidste år, hvor Uruguay nåede frem til 16.-finalerne. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


10 ting om debutanten Roland Araujo

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder