Annonce


Annonce

Annonce

Ansu Fati debuterede for Spaniens U21

Landskampe - 15. oktober 2019




Ansu Fatis opblomstring i FC Barcelona har ført ham til ekstreme højder på kort tid. Efter en fremragende debut mod Real Betis fulgte han op med flere gode præstationer og et mål mod Osasuna og her til aften debuterede han så for Spaniens U21-landshold, da han kom ind med 11 minutter igen i opgøret mod Montenegro.

Spanien var allerede i front med 2-0, som også blev kampens resultat, men Ansu Fati var oplagt og kæmpede for at komme på tavlen i sin debut. På bare 11 minutter viste han sine klare kvaliteter, da han blandt andet blev snydt for et klokkeklart straffespark efter at have sat sin mand totalt af.

Kort efter trak han sig fri fra sin modstander i et tætpakket felt før han forsøgte sig mod kassen, men keeperen klarede forsøget. Den lille angriber var som en hvirvelvind og fik sig en spillemæssigt rigtig god debut på det spanske U21-landshold.

Med sejren har Spanien maximum point efter tre kampe i EM-kvalifikationen. Næste gang, Spanien er i ilden igen, er den 14. november hjemme mod Nordmakedonien før de møder Israel på udebane. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Ansu Fati debuterede for Spaniens U21

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder