Annonce


Annonce

Annonce

Inter forhandler med Barca om Rakitic

Transfermarked - 26. oktober 2019




Ivan Rakitic havde håbet på, at han kunne bibeholde sin plads på holdkortet i denne sæson selvom FC Barcelona købte Frenkie de Jong i Ajax. Status et par måneder inde i sæsonen er, at Arthur og De Jong foretrækkes på midtbanen sammen med Sergio Busquets og derfor er Ivan Rakitic røget ud på bænken.

For at give holdet noget anderledes i løbet af kampene, er det primært Arturo Vidal, som sendes på banen som indskifter mens Raktic kan se til fra bænken. Kroaten er altså blevet degraderet i løbet af kort tid og det har nu fået den konsekvens, at han har bedt sin agent om at forhandle med Inter, som længe har vist interesse.

Ifølge adskillige spanske medier har Inter haft folk i Barcelona for at forhandle om den kroatiske midtbanespiller, men det kan gå hen og blive svært at blive enig. FC Barcelona mener, at Rakitic er omkring 35 millioner euro værd, men Inter har ikke tænkt sig at betale så meget.

Der er tale om en transfer, som skal føres igennem allerede til januar hvorfor de to klubber har et par måneder til at blive enig om vilkårene for transferen. Det forventes, at der kommer en aftale på bordet, da Rakitic er fast besluttet på at rykke videre i jagten på mere spilletid.

Rakitic' minutter i denne sæson
Mod Athletic Bilbao: 45 minutter
Mod Valencia: 20 minutter
Mod Dortmund: 30 minutter
Mod Granada: 62 minutter
Mod Getafe: 10 minutter
Mod Sevilla: 20 minutter
Mod Eibar: 11 minutter
Mod Slavia Prag: 6 minutter

Ifølge WhoScored lyder Rakitic' højeste karakter på 6,14 mod Sevilla. Og det er altså ud af 10 hvorfor man må sige, at han har haft svært ved at finde rytmen med de sporadiske indhop. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Inter forhandler med Barca om Rakitic

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder