FC Barcelona har i disse dage sendt Eric Abidal og Carles Planes til Brasilien for at følge op på nogle positive rapporter fra klubbens scouts. Her er det primært tre spillere, som bliver set an af Abidal og Planes.
Abidal tog sig også tid til at besøge Dani Alves og Juanfran før Globo Esporte fik skudt et par billeder af ham inden han drog ud til Sao Paulos kamp mod Atlético for at se de tre spillere an.
De tre spillere Igor Gomes - Offensiv midtbane, 20 år
Antony - Wingspiller, 19 år
Liziero - Midtbane, 21 år
I løbet af opgøret kunne Abidal se Igor Gomes score og assistere og det er da også Gomes' navn, som inden opgøret var øverst på listen så han fik i den grad vist sig selv flot frem.
Mens Abidal så Sao Paulo mod Atlético, tog Planes ud for at se Flamengo mod Gremio. Her var han på lægterne for at nærstudere Rodrigo Caio og Everton. Når Abidal og Planes vender snuden hjem mod Barcelona laver de status over deres tur for at vurdere, om de skal gå efter nogle af spillerne i de kommende transfervinduer. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder