Annonce


Annonce

Annonce

Nu får Moussa Wague sin chance

La Liga - 10. november 2019




Moussa Wague er en del af førsteholdet i denne sæson, men Ernesto Valverde har ikke fuld tiltro til den unge højreback. Således var det meningen, at Sergio Roberto skulle spille på midtbanen mens Nelson Semedo og Moussa Wague skulle kæmpe om pladsen som højreback.

Sådan er det dog ikke gået. Når Semedo ikke har været klar, så har Sergi Roberto fået lov til at spille positionen. Men til kampen mod Leganés kan Valverde nærmest ikke undgå, at kigge Wagues vej. Således fik Sergi Roberto sit femte gule kort i sæsonen i går mod Celta Vigo og dermed skal han afsone én karantænedag.

Sergi Roberto indledte ellers kampen på midtbanen, men da Nelson Semedo gik i stykker i første halvleg, overtog Busquets pladsen på midten og Roberto blev rykket ned som højreback. Semedos skade holder ham ude i adskillige uger hvorfor både Semedo og Roberto må se til hjemmefra mens holdkammeraterne drager til Madrid for at krydse klinger med Leganés.

Det betyder, at Wague lige nu er den eneste højresom i truppen, som er til rådighed. Valverde skal finde på et ekstremt alternativ, hvis ikke Wague spiller kampen mod Leganés. Der venter dog først en pause med landskampe før FC Barcelona brager ind i Leganés.

Desuden er Jordi Alba ude hvorfor Junior Firpo spiller, så det bliver reserverne, som udfylder rollerne som de to backs mod Leganés - medmindre Jordi Alba når at blive klar til opgøret. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Nu får Moussa Wague sin chance

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder