Ivan Rakitic fik chancen for at skifte til en anden klub i sommers da han fik at vide, at han ikke ville få lige så meget spilletid i denne sæson som i de foregående sæsoner. Han valgte dog at blive i klubben og kæmpe for sin plads, men Frenkie de Jong og Arthur samt Vidal snupper langt den mest spilletid.
I går deltog Rakitic så i et interview og her lagde han ikke skjul på, at situationen har gjort ham trist. Han føler, at han har mere at give af endnu og hæfter sig ved, at han ikke har det sjovt, da hans bold er blevet taget fra ham.
- Hvordan har min lille pige det når hendes legetøj bliver taget fra hende? Trist. Jeg føler det på samme måde: Bolden er blevet taget fra mig, fortalte Rakitic i går.
- Jeg forstår og respekterer beslutningen fra træneren, klubben eller hvem det er der bestemmer.
- Jeg har givet så meget i disse fem år jeg har været i klubben og jeg vil fortsætte med at nyde min fodbold. Jeg er 31 år - ikke 38. Jeg føler mig på toppen, kom det klart fra en trist Rakitic.
Rakitic i FC Barcelona 2014-15: 51 kampe, 8 mål 2015-16: 57 kampe, 9 mål 2016-17: 51 kampe, 9 mål 2017-18: 55 kampe, 4 mål 2018-19: 54 kampe, 5 mål 2019-20: 10 kampe, 0 mål