Annonce


Annonce

Annonce

Lenglet ventes tilbage mod Dortmund

Skader - 23. november 2019




Clement Lenglet pådrog sig skavanker da han var ude og spille landskampe for Frankrig, men heldigvis for FC Barcelona er det ikke alvorligt. Franskmanden er dog ikke udtaget til kampen i dag mod Leganés, da man ikke ønsker at løbe nogen risiko.

I midtugen er der nemlig kamp mod Dortmund og her er det vigtigt, at Lenglet er klar. Gerard Piqué har nemlig karantæne mod Dortmund og derfor er det vigtigt, at Umtiti får nogle minutter i benene i dag, så han forhåbentligt kan danne makkerpar med Lenglet i midtugen. Formår Lenglet ikke at komme sig, forventes Jean-Clair Todibo at spille.

Man får måske et lille hint af hvor slemt det står til med Lenglet i dag. Barca har ikke meldt noget ud omkring skadens omfang, men melder blot at han har noget ubehag. Vælger Valverde at overraske i midterforsvaret mod Leganés kan det tyde på, at Lenglet ikke bliver klar mod Dortmund og at træneren derfor afprøver en ny konstellation.

Der er store defensive problemer hos FC Barcelona i disse dage: Jordi Alba og Nelson Semedo er skadet mens Sergi Roberto har karantæne i dag. Lenglet er ude med en mindre skade mens Piqué har karantæne i midtugen. Det bliver derfor to forskellige bagkæder mod Leganés og Dortmund og det er aldrig en god ting at skifte for meget.

Kampen mod Leganés spilles allerede klokken 13.00 i dag mens opgøret mod Dortmund finder sted tirsdag aften. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Lenglet ventes tilbage mod Dortmund

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder