Annonce


Annonce

Annonce

Barca-appel afvist: Busquets ude mod Atletico

La Liga - 28. november 2019




Sergio Busquets har ikke fået den bedste sæsonstart i sin karriere, men hans vigtighed for FC Barcelona er ikke til at tage fejl af. Inden opgøret mod Leganés havde han samlet fire gule kort sammen og skulle derfor passe på med at tiltrække sig endnu et gult kort.

Men mod madrilenerne kom han for sent i en tackling og fik sig et gult kort og dermed rundede han fem af slagsen hvilket i La Liga automatisk udløser en spilledags karantæne. Det betyder, at han ikke er med på udebane mod Atletico Madrid, som er blandt de sværeste kampe i hele sæsonen.

FC Barcelona mente ikke, at frisparket mod Leganés var til gult kort og klubben valgte derfor at appellere, men turneringskomitéen valgte at afvise appellen og dermed er Sergio Busquets definitivt ude af kampen mod Atletico Madrid.

FC Barcelona kan dog tage skridtet videre hvis de ønsker at holde fast i appellen, men det bliver en kostelig affære og ifølge spanske medier vælger klubben at droppe sagen og forberede sig til storkampen uden midtbanespilleren.

Kampen afvikles søndag klokken 21.00. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Barca-appel afvist: Busquets ude mod Atletico

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder