Ivan Rakitic har, indtil for ganske nylig, ikke været til at finde i Barcelonas startopstilling. Det har sat gang i spekulationer og Rakitic har været kædet sammen med flere italienske klubber. Nu tyder det dog på at Rakitic har genvundet Valverdes tillid.
De seneste tre kampe har kroaten nemlig været fast mand i startopstillingen. Før det, skal vi helt tilbage til september for at finde Rakitic i startopstillingen, hvilket er hans eneste start i denne sæson, udover de seneste tre kampe.
Rakitics 14 kampe i denne sæson står stadig i skærende kontrast til sidste sæson, hvor Rakitic var en af de første Valverde satte på holdkortet og nåede 54 kampe.
Efter kampen mod Mallorca, udtalte Rakitic sig om hans situation.
- Der er sket en masse i løbet af de seneste måneder. Nogle gange sker der ting du ikke forstår, men du må acceptere det. Det er sket for mig. Ingen forærer dig noget.
- Jeg ønsker at give mit bedste og hvis det kan være her, har jeg altid sagt at der ikke er bedre steder at være end Barcelona, hvis du vil vinde trofæer. Det er det perfekte sted for mig.
Rakitic ønsker altså at være i Barcelona, såfremt han får nok spilletid og Valverde virker glad for kroatens præstationer.
- Resultater er her, ligesom Rakitics gode spil. Han er vigtig for os, fordi han giver balance til holdet. Han hjælper os. Jeg har ingen planer for transfervinduet. Vi må se hvad der sker. Ivan er både en fantastisk og professionel fodboldspiller.
Baseret på Valverdes udtagelser og beslutning om at bruge kroaten, er det forventeligt at Rakitic stadig spiller i Barcelona efter januars transfervindue. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder