Annonce


Annonce

Annonce

Barca afviste Lautaro Martinez i 2017

Transfermarked - 13. december 2019




FC Barcelonas interesse i Inters målmaskine Lautaro Martinez er enorm. Klubben er oprigtigt interesseret i angriberen, som er udset til at erstatte Luis Suárez, som op til flere gange har bebuddet, at klubben gør klogt i at finde hans erstatning, da han ikke holder for evigt. Nu viser det sig, at Barca faktisk afvise Lautaro Martinez for to år siden.

Den bare 22-årige angriber kom til Inter fra Racing Club i Argentina og her imponerede han så stort, at Barca havde sendt folk afsted for at se ham an. Den daværende sportsdirektør Robert Fernandez sendte yderst positive rapporter retur til FC Barcelona, som siden drøftede muligheden for at hente Martinez - for bare 25 millioner euro.

Fernandez' chef på daværende tidspunkt, Pep Segura, som har været utrolig udskældt i klubben, valgte dog at afvise, da han ikke mente, at Martinez havde den nødvendige kvalitet til at gå ind på FC Barcelonas hold. Det har nu - med stor sandsynlighed - vist sig at være en dyr beslutning, da Martinez er blandt Europas varmeste angribere, som de store klubber holder øje med.

Skulle FC Barcelona hente ham nu, så skal de punge ud med over 100 millioner euro. Det er altså langt mere end hvad man skulle give for ham for to år siden. Det er naturligvis let sagt i bagklogskabens lys, da man ikke bare kunne forvente, at han ville vokse til den angriber, som han er i dag.

Prisen gør dog ikke Barca mindre interesseret. En angriber, som bryder igennem i klubben, er nemlig blot en investering, som man kan se på Luis Suárez, der i dag er blandt klubbens mest scorerende spillere, selvom man egentlig hentede ham efter skandalen under VM 2014, hvor han bed Chiellini i skulderen. Det viste sig dog at pengene var godt givet ud. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Barca afviste Lautaro Martinez i 2017

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder