I morgen skal FC Barcelona i aktion når turen går til Baskerlandet. På Anoeta har FC Barcelona historisk set haft det svært, selvom de så småt er ved at bryde ud af den negative stime. Real Sociedad er modstanderen og klubbens Nacho Monreal har ikke andet end respekt for Messi, som ventes at starte inde i kampen.
- Alle ved, hvad Messi kan med bolden, men alligevel kan ingen stoppe ham. Han er verdens bedste spiller. Man må ikke lade ham tænke når han har bolden; men som set før, så er det let at snakke om, men svært at handle på banen, fortæller Monreal og følger yderligere op:
- Når jeg ser ham spille, så er det svært ikke at nyde ham. Han har så meget talent og når han har bolden på sine fødder, så må man ikke fjerne fokus for han ændrer retning lynhurtigt. Man er altid ét sekund bag ham.
- Barca har historisk set haft en svær tid på Anoeta og jeg håber, at det fortsætter sådan, men det bliver svært fordi at Barcelona er blandt verdens bedste hold. Vores plan er at skabe kampen og ikke lade dem komme på bolden, men det er lettere sagt end gjort, fortæller Monreal slutteligt.