Annonce


Annonce

Annonce

Coutinho sprudler i Bayern

Nyheder - 14. december 2019




Da Coutinho i januar 2018 blev hentet af Barcelona, var der stor jubel blandt Barcas fans rundt om i verden. Efter at man 6 måneder tidligere havde fejlet i at få gennemført en handel med Liverpool, var der en forventningens glæde, da han endelig kom til det catalanske. Nogen snakkede endda om, at man nu havde fundet den langsigtet efterfølger til Iniesta. 1,5 sæson senere var alt den glæde forvandlet til skuffelse og frustration. Den brasilianske tekniker havde slet ikke levet op til forventningerne, og bortset fra få momenter, havde han virket helt fortabt i Barcelonas system.

I sommers tog man så konsekvensen og sendte ham på lån til de tyske giganter Bayern München, hvor Coutinho igen har fået gang i storspillet, som man så tilbage i hans tid i det engelske. I en sæson hvor de ellers så sejrsvante tyskere kun ligger på en øjeblikkelig 4. plads, har brasilianeren været en af de få lyspunkter. Det foreløbige højdepunkt i hans tid i München kom lørdag, da han i en 6-1 sejr hjemme på Allianz Arena over Werder Bremen scorede et hattrick, og udover det assisterede til 2 andre mål.

Efter han hos Barcelona under Valverde blev plantet ude på venstrekanten, har han i Bayern München fået den rolle, der gjorde ham så sublim i sin tid hos Liverpool. I en mere fri rolle hvor han kan trække mere rundt på banen, viser han på nye, hvorfor man for snart 2 år siden brugte så mange penge på at hente ham til Barcelona.

I lejekontrakten har man også indarbejdet en købsoption på 120 millioner euro, og både Bayerns ledelse samt Coutinho har givet udtryk for, at man gerne ser et fortsat samarbejde efter sæsonen, hvis de gode takter fortsætter. Indtil videre har brasilianeren scoret 6 mål og lavet 5 assists for tyskerne.
Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Coutinho sprudler i Bayern

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder