FC Barcelona har haft et rigtig godt tag på Real Madrid når kampene er blevet afviklet på Bernabeu menes det spillemæssigt har været mere problematisk på Camp Nou. Det er Lionel Messi udmærket klar over og han kommer her med en forklaring på, hvad der blandt andet spiller ind.
Udover, at Real Madrid altid har en trup fyldt med klassespillere, så er det tilgangen til kampene, som ofte er afgørende. Det er før set, at Real Madrid typisk blæser til angreb på hjemmebane hvilket gør, at de efterlader rum bag sig, men på Camp Nou forsvarer de oftest hvilket Barcelona kan udnytte.
- Når vi møder Real Madrid på Bernabeu, så er der mere rum at spille i. Real Madrid er tvunget frem fordi, at de spiller på hjemmebane og deres fans presser dem frem.
- Men på Camp Nou spiller de anderledes. Der leder de mere efter kontrastød med deres hurtige spillere i angrebet. På Camp Nou er der oftest færre rum og kampene bliver meget komplicerede, fortæller Messi og følger op om Zidane:
- (Kritikken mod Zidane) har været overraskende. Men sådan har det alligevel altid været, specielt i de store klubber. Alle ved, at det er normalt og håndterligt. Folk glemmer hurtigt, hvad der skete i fortiden.
- Jeg er sikker på, at Zidane vidste, at da han vendte tilbage til Real Madrid, så betød de tre Champions League-titler ikke noget og at man krævede meget af ham fra første dag. Spillere og trænere i storklubberne ved, at der konstant er fokus rettet mod en.