Annonce


Annonce

Annonce

Liste: Lionel Messis udfordringer i 2020

Nyheder - 2. januar 2020




På det personlige plan havde Lionel Messi et forrygende 2019, som også blev krydret med Ballon d'Or for at have været verdens bedste fodboldspiller. Det var sjette gang i karrieren, at Messi snuppede titlen som verdens bedste - og nu sigter han mod nye udfordringer i det nye år.

Pelé
- Messi har scoret 618 mål for FC Barcelona i alle turneringer og er godt på vej til at slå Pelé, som angiveligt scorede 643 mål for Santos i alle turneringer. Det er det højeste antal en spiller har scoret for den samme klub og den rekord forventes Messi at snuppe i løbet af 2020.

Champions League
- Der er en forbandelse over Barcelona i Champions League lige for tiden, men i 2020 håber holdet på, at man kan hente trofæet. I så fald vil det være Messis (og Piqués) femte af slagsen og så vil han kun være én bag Francisco Gento, som vandt titlen seks gange (flest af alle).

11 La Liga-titler
- Messi ser frem til at kunne vinde La Liga igen, da han benhårdt går efter rekordindehaveren som også her hedder Francisco Gento. Messi har vundet La Liga 11 gange og er blot to bag Gento.

Pokalrekord
- Messi har vundet Copa del Rey syv gange og bare én pokaltriumf mere vil udligne rekordholderne José María Belauste og Agustín ‘Piru’ Gaínza fra Athletic Bilbao. Desuden jagter han topscorertitlen. Han har scoret 51 og er på femtepladsen mens topscoreren hedder Telmo Zarra med 81 mål.

Den syvende Guldbold
- Ingen har vundet lige så meget Guldbolde / Ballon d'Ors som Lionel Messi. Hele seks gange er han blevet kåret som verdens bedste fodboldspiller og han håber på, at han kan vinde titlen for syvende gange.

El Cláscio-rekord
- Han har allerede scoret og assisteret flest gange af alle i El Clásico, men Messi jagter også titlen som spilleren med flest El Clásico-kampe. Senest udlignede han Xavi, da han gik ind til sin El Clásico nummer 42. Blot én kamp mere vil altså betyde, at han sidder på rekorden selv mens han kun er én kamp bag Sergio Ramos, der har spillet flest af alle.

Flest pokaler nogensinde
- The Treble betyder rekord. Lionel Messi har vundet 34 titler mens rekorden for flest titler i samme klub hedder Ryan Giggs med 36. Kan Barca vinde The Treble i denne sæson vil Messi gå op på 37 titler og dermed snuppe rekorden som den mest vindende spiller nogensinde.

Copa America
- Messi ønsker at vinde guld med Argentina og til sommer får han en ny chance når der afvikles Copa America i Colombia og Argentina. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Liste: Lionel Messis udfordringer i 2020

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder