Annonce


Annonce

Annonce

Iniesta: Ville elske at vende hjem til Barca

Nyheder: Af Rasmus Nielsen - 10. januar 2020




Andrés Iniesta deltog for nylig i et interview, hvor han talte lidt om, hvordan han har det, og hvordan fremtiden ser ud. Barca-legenden spiller på nuværende tidspunkt for Vissel Kobe i Japan, og han nyder tilstedeværelsen.

- Jeg er meget glad for tiden. Jeg er motiveret og ivrig. Jeg elsker hvor jeg er og har nydt det her år meget. Det her år forbliver hos mig og jeg håber at kunne fuldende det næste.

Efterfølgende kom spanieren lidt ind på hvor længe han ønsker at fortsætte karrieren.

- Jeg har ikke nogle langsigtede planer, fordi tingene kan ændres på få dage. Det vigtige for mig er, at være glad og spille fodbold.

- Jeg kan lide ligaen, som jeg spiller i. Jeg føler mig stadig som en fodboldspiller og jeg ønsker at forbedre mig. Lad os håbe, at jeg er i Japan i mange år, men der vil komme en dag, hvor det hele slutter.

- Vil jeg indstille karrieren her? Det ønsker jeg. Jeg har to år tilbage på min kontrakt og jeg ved ikke om jeg har styrken til at forsætte udover det. Vi får se.

Barcelona og Iniesta hører bare sammen, så selvfølgelig blev det ikke et interview, uden der blev snakket Barcelona.

- At være træner, er noget jeg kunne forestille mig for fremtiden. Jeg ville elske at vende tilbage til Barcelona på et tidspunkt i mit liv, men det er en forudsigelse. Lige nu føler jeg, at jeg er en fodboldspiller.

Med Iniestas status i Barcelona, virker det usandsynligt, at han ikke skulle vende tilbage, når han selv ønsker det. Spørgsmålet er nærmere, hvilken rolle han får. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Iniesta: Ville elske at vende hjem til Barca

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder