Annonce


Annonce

Annonce

Hvad bliver Valverdes eftermæle?

Nyheder - 14. januar 2020




I langt de fleste klubber ville to ligatitler i træk, hvoraf den ene af de to var tæt på at ende med en ubesejret sæson, være mere end nok til at blive som træner, men Barcelona er langt fra ligesom de fleste klubber. Efter at Valverdes job har hængt i en tynd tråd i et stykke tid, blev nedsmeltningen i slutminutterne mod Atletico Madrid den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over for ledelsen. Ernesto Valverde fik 2,5 år i jobbet som træner for Barcelona, men hvad bliver hans eftermæle?

Som sagt lyder statistikkerne jo ganske udmærket. 2 ligatitler i streg, 1 Copa del Rey og en spansk supercup blev det til, men selv med disse titler, blev Valverde aldrig en specielt populær træner.

Da han overtog klubben, lignede det, at man var på vej ind i en større krise. Neymar var væk, og man blev over 2 kampe mod Real Madrid i den spanske Supercup kørt ud af banen. Alligevel fik Valverde det vendt, og man skulle 36 spillerunder hen i sæsonen, før man fik det første nederlag. Men det er ikke, hvad man husker Valverdes første sæson for. I stedet står fadæsen i Rom, som det sigende øjeblik i sæsonen. Et totalt kollaps efter man kom til Stadio Olympico med en 4-1 føring fra første kamp på Camp Nou. Dengang lød kritikken på, at man var for defensiv og konservativ i sin fremtoning, hvilket blev et konstant kritikpunkt mod træneren i resten af hans tid i spidsen.

Hans anden sæson i spidsen huskes heller ikke for en ligatitel, men i stedet for den om muligt endnu større nedsmeltning på Anfield, hvor man gennem 90 minutter lignede statistiser. Endnu en skamplet på Barcelonas historie. Igen gik kritikken på, at man ikke gik ud til kampen som et Barcelona hold, men i stedet stod passivt og tog i mod presset.

Kritikken er for alvor blevet intensiveret i den indeværende sæson, og nu gik den altså ikke længere for Valverde.

Hans eftermæle vil ikke blive, at han var træneren, der sikrede ligatitler til Barcelona på et tidspunkt, hvor det så sort ud, men i stedet for de spillemæssige mangler, især i Champions League, der skabte gevaldige nedturer, der vil forblive i minderne på Barca-tilhængere i mange år. Samtidig med at man under hans leden rykkede sig længere væk fra de principper og spillestil, som ellers karakteriser Barcelona som klub. Valverde blev beviset på at i Barcelona handler det ikke kun om at vinde. Det handler også om at spille flot fodbold samtidigt. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Hvad bliver Valverdes eftermæle?

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder