Annonce


Annonce

Annonce

Setien annullerer Valverdes fridag til spillerne

Nyheder - 15. januar 2020




Quique Setien har ikke tænkt sig at spilde tiden. Efter den skuffende kamp mod Atletico Madrid valgte Valverde på daværende tidspunkt at give truppen fri fredag, lørdag og søndag hvorefter der var planlagt træning mandag og tirsdag med en fridag i dag, onsdag.

Men den fridag kan spillerne se langt efter. Setien har således annulleret fridagen, som spillerne blev tildelt af Valverde, og i stedet har den nye cheftræner bedt spillerne møde ind til træning i dag. Det sker dagen efter, at Setien gennemgik en hel præsentation som ny træner på samme dag, som han ledte to træningssessioner. Tirsdagen var altså for fulde drøn for Setien.

Med to træningspas og en præsentation som ny Barca-træner samt en annulleret fridag onsdag, fortæller Setien altså at der ikke er tid at spilde ved at holde fri. I stedet har han kaldt alle til træning så man kan indlede arbejdet med at få skudt Setiens gameplan ind i hovederne på spillerne.

Ved gårsdagens første træningspas var B-spillerne Iñaki Peña, Araujo, Roqui Puig, Carles Pérez og Ansu Fati at finde på træningsbanen mens selvsamme spillere også blev inviteret til træning nummer to samme dag; dog med Araujo erstattet af Chumi. Det hænger sammen med, at Setien vil se Chumi og Araujo an i forbindelse med at Todibo skifter til Schalke 04 lige om lidt. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Setien annullerer Valverdes fridag til spillerne

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder