Annonce


Annonce

Annonce

Rivaldo: Man behandlede Valverde respektløst

Nyheder - 15. januar 2020




Hvad der over weekenden blev en offentlig kendt hemmelighed, blev sent mandag aften bekræftet. Ernesto Valverdes tid som Barcelona-træner var slut og i stedet kom den tidligere Real Betis træner Quique Setién ind. Hele forløbet omkring fyringen trak ud til det punkt, at alle bare ventede på den officielle udmelding, som endda blev et par timer forsinket, fra det tidspunkt den oprindeligt skulle være sendt ud.

Den tidligere stjerne Rivaldo er i en artikel til Betfair ude og kritisere ledelsen for deres ageren omkring fyringen af Valverde.

- Det er tydeligt, at Barcelona ikke har håndteret skiftet af træner godt.

- De var lidt naive og respektløse over for Valverde. Det er aldrig en god ting, at forhandle med en træner, mens den nuværende stadig er ansat.

Efter nederlaget mod Atletico i torsdag blev det gjort klart i diverse medier, at Barcelona officielt forhandlede med Xavi, men de forhandlinger blev ikke til noget, og i stedet hentede man Setién. Rivaldo knyttede også et par kommentarer til den nye mand i jobbet.

- Jeg tror, at Barca har hyret Setién, fordi de ikke havde succes med at hente hverken Xavi eller Koeman, og man kunne ikke gå tilbage til Valverde.

- Setién har et godt ry i Spanien, men han har aldrig vist, hvad han kunne i en stor klub, hvilket måske har gjort forhandlinger om hans kontrakt nemmere. Det ville ikke være et stort problem, hvis de skulle skifte træner igen.

Quique Setiéns første opgave i spidsen for catalanerne bliver på søndag, hvor man hjemme på Camp Nou tager i mod Granada.
Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Rivaldo: Man behandlede Valverde respektløst

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder