Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

La Liga: FC Barcelona 1-0 Granada

La Liga - 19. januar 2020



La Liga: FC Barcelona 1-0 Granada

© FC Barcelona


Quique Setién stod over for sin første kamp som cheftræner i FC Barcelona, da Granada kom på besøg på Camp Nou. Der var nogle klare tiltag at se, men overordnet set var det ganske sporadisk med chancer og spil, men det var helt tydeligt, at der var optimisme og glæde at spore rundt omkring på Barca-holdet. Det blev til en beskeden Barca-sejr på 1-0. Matchvinder blev Lionel Messi.

Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Roberto, Pique, Umtiti, Alba, Rakitic, Busquets, Vidal, Messi, Griezmann og Ansu Fati

71' Rakitic Puig
80' Fati Perez
83' Vidal Arthur

Mål
- 1-0 76' - Messi




Quique Setién fik æren af at sende sit FC Barcelona-mandskab på banen mod Granada søndag aften. Her var det kun en sejr, som talte, da Real Madrid vandt deres hjemmekamp lørdag. Derfor sparede Setién da heller ikke på sit spillermateriale, men det tog lige noget tid før Barca kom op i gear. Overordnet set spillede de en langsom første halvleg, men der var et par klare forbedringer at spore.

Barca holdt langt mere fast i bolden end tilfældet var under Valverde. Over 80% havde man i første halvleg omend det ikke kastede de helt store chancer af sig. Der var et par sporadiske forsøg fra Ansu Fati, Messi og Vidal, og det var da også Messi som kom tættest på lige inden pausen, da han linkede fremragende op med Alba før argentineren sparkede i sidenettet. I den anden ende kunne Ter Stegen næsten have taget sin PlayStation med - så lidt havde han nemlig at lave. Barca tillod ikke Granada at spille bolden rundt, så rent taktisk fik man bedre fat om kampen - men skarpheden manglede og den afgørende gnist var også fraværende.

I anden halvleg blev spillet ikke for alvor forbedret. Det var ned af samme boldgade med en masse boldbesiddelse og med håbet om, at man kunne lægge den afgørende aflevering. Messi var meget i boldbesiddelse med sin udgangsposition som hængende angriber, men der kom ikke meget ud af spillet i dag. Faktisk var Granada tættest på det første mål i anden halvleg, da Alvaro Vadillo tog chancen fra distancen og bragede en hård, flad bold på stolpen. Heldigvis for Ter Stegen og co. sprang bolden ud af spil og ikke i mål.

Barca fortsatte med at klø på, men som tiden gik var det tydeligt, at organisationen ikke helt hang sammen og at man i stedet bare ville frem i banen. Det gav mere rum til Granada, som dog virkede en anelse trætte efter at have jagtet bolden gennem hele kampen. Med små 20 minutter igen dummede Granada sig, da Messi med et lyntræk kom forbi Germán Sánchez, som kom for sent i sit indgreb. Det resulterede i hans andet gule kort og dermed fik han besked på at forlade banen før tid. I samme øjeblik forlod Rakitic banen og gav plads til Riqui Puig, som fik aftenens største hyldest.

Med et kvarter igen kom forløsningen endelig for FC Barcelona - men det var også en forrygende en af slagsen. Jordi Alba stormede ned af sidelinjen og nåede bolden, men hans indlæg ramlede direkte ind i en modstander. Han afleverede den ud mod sidelinjen, hvor Riqui Puig kom stormende og erobrede bolden. Puig spillede den videre til Busquets, som fandt Messi. Argentineren sendte straks en bold ind til Griezmann, som flækkede den videre til Vidal. Chileneren valgte at rulle bolden bagud med sålen, og her kom Messi og sendte bolden i mål. Et rigtig flot mål af FC Barcelona, som dermed gik i front 1-0.

Barca pressede på for at få kampens andet mål, men det blev ved det ene og dermed vandt Barca den første kamp under Quique Setién. Der var klare tegn på forbedringer, men samtidig var det tydeligt, at de træneren og spillerne har mere arbejde forude.



Lynsøg blandt de nyeste Barca-nyheder





FC Barcelona webshop

Spar 39%

Barcelona 3. Trøje 2019/20 Kvinde

729,- DKK

509,- DKK

Barcelona Hjemmebanetrøje 2019/20 Børn

579,- DKK

Spar 51%

Barcelona Hjemmebanetrøje 2018/19 Børn

529,- DKK

419,- DKK

Ugens mest læste

Seneste nyheder