Rodrigo deltog i årets første kamp for Valencia, men kom til skade med sit ene knæ hvorfor han måtte en tur på sidelinjen i et par uger. Siden da er han begyndt at røre på sig og torsdag deltog han delvist i Valencias træning hvorfor det ligner, at han er klar til at kæmpe for Los Che mod Barca i morgen eftermiddag.
I morgen klokken 16.00 sparkes kampen mellem Valencia og FC Barcelona i gang på Mestalla og her får Barca mulighed for at se Rodrigo fra tæt hold. Catalanerne menes at være i forhandlinger med Valencia om angriberen, da Luis Suárez er ude i hvad der ligner resten af sæsonen. Det kan reelt set være, at Rodrigo spiller mod Barca i morgen og få dage efter skifter til klubben.
Skulle Rodrigo komme i spil er der dog ingen tvivl om, at han vil kæmpe sin sag for at Valencia henter alle tre point og på den måde forsøge at bremse Barca. De tre point har Valencia brug for efter det pinlige 4-1-nederlag til Mallorca i sidste uge, hvor anfører Dani Parejo fik rødt kort undervejs i opgøret.
Valencia er placeret på syvendepladsen inden kick off i morgen. De er 12 point bag FC Barcelona, som topper rækken sammen med Real Madrid. Setiens hold er dog bedre på målscoreren hvilket gør at de rent teknisk besidder førstepladsen. I Spanien kigger man først på de indbyrdes kampe, men da El Clásico sluttede 0-0, kigger man videre på målscoreren. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder