Annonce


Annonce

Annonce

Ansu Fatis totale nedtur

La Liga - 26. januar 2020




FC Barcelona har over en længere periode haft spillemæssige problemer selvom holdet gang på gang er blevet reddet af Messi eller Ter Stegen i hver sin ende. Under Ernesto Valverde fik Ansu Fati sin debut og han blomstrerede lynhurtigt op gennem en eventyrfortælling - men intet går hans vej lige nu.

Ansu Fati er bare 17 år gammel, så han har overhovedet ingen erfaring på det professionelle niveau hvilket kom til udtryk i går. På grund af Luis Suárez' skade må Quique Setién ryste posen for at finde den bedste kombination i angrebet, men i går sad taktikken ikke i skabet. Ansu Fati oplevede sin største nedtur på førsteholdet og mens der var flere grunde til, at Barca tabte kampen, så kom Fati aldrig ind i kampen på grund af sin position.

Fati er en farlig mand når han får lov til at spille i venstre side af banen. Han har altid vist sine evner som en direkte udfordrer med bolden på fødderne, men i går spillede han i højre side af angrebet hvilket gjorde, at han kom til kort. Barca spiller ikke typisk med indlæg, så det giver aldrig mening for Fati at skulle løbe ned mod baglinjen med bolden. Desuden fungerer hans venstreben ikke lige så optimalt til spark på mål som hans højre hvorfor han også kom til kort da han fik chancen for at trække ind i banen.

Det hele hænger sammen med den konstellation, som Setién valgte i venstre side. Her fungerede Alba som en ydre angriber til Griezmann, som lige som Fati kom frem til meget lidt. Sergi Roberto fungerede ikke på samme måde i sin side, som Alba, men han havde til gengæld voldsomme defensive problemer i Setiéns nye formation med tre mand nede bag i. To gange kom han ud af position og to gange kostede det - dog skal hele skylden for de to mål absolut ikke smides på Roberto.

Ansu Fati får spilletid fra start i disse dage på grund af Suárez' skade og Setiéns manglende tiltro til Carles Perez. Men det undrer mange, at man ikke bruger Griezmann på toppen med Ansu Fati i venstre side, for det er langt mere deres normale positioner - og mod Valencia blev man totalt udstillet: Både Fati og Griezmann kæmpede med at komme ind i kampen. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Ansu Fatis totale nedtur

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder