Hele verden sørger lige nu efter at Kobe Bryant i går gik bort. Vinderen af fem NBA-mesterskabet med Los Angeles Lakers samt to OL-guldmedaljer med Team USA, døde i en alder af bare 41 år i et helikoptorstyrt i Calabasas i Californien.
Nyheden kommer som et chok for alle, der er forbundet med FC Barcelona. Bryant, som utvivlsomt er blandt de bedste basketballspillere, var beundret af alle i Barcelona, men han beundrede selv Barcelona som fodboldklub. Han tog sig altid tid til at besøge klubben når der var tid til det - om det er i Europa eller USA.
Barcas eget basketballhold mødte første gang Kobe Bryant og Lakers 2008 i Staples Center. La Lakers vandt 108-104. To år senere var det Lakers som tog turen til Barcelona, da de mødte Barca i Palau Sant Jordi. Her vandt Barca 92-88.
Men udover de to venskabskampe, så tog Kobe Bryant sig også tid til at møde holdet i 2017, da Barca var på træningstur i USA. Et par måneder senere kiggede han forbi træningsanlægget i Barcelona.
For ni år siden kiggede Kobe Bryant forbi Barcas hotel i USA, da holdet var på tour i Washington. Her tog han endda del i en velgørenhedskamp med nogle af Mia Hamms venner. Så der er tale om en vellidt og yderst elsket person, da han altid udnytter muligheden til at sprede glæde og hilse på venner.
Kort efter, at Luis Enriue i 2015 havde ført Barca til The Treble tog Kobe Bryant igen tid til at besøge spillerne på deres USA-tour. Og to år senere var Kobe Bryant i Kina, hvor han skulle præsentere NBA's aftale med Mission Hills med Barcelona.
Undervejs gennem årene udviklede Kobe Bryant et godt venskabs til flere af spillerne. Neymar mødte også Kobe Bryant, da brasilianeren var i Barca, og i aftes, da han var på banen for PSG, modtog han den forfærdelige nyhed i pausen. I anden halvleg scorede han et mål og dedikerede det til Kobe Bryant. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder