Annonce


Annonce

Annonce

Sky: Everton afviser Barca-bud på Richarlison

Transfermarked - 29. januar 2020




FC Barcelona er på desperat jagt efter en spidsangriber til at erstatte Luis Suárez, som efter en knæoperation er ude i op til fire måneder. Rodrigo lignede den udvalgte, men forhandlingerne med Valencia brød sammen i aftes og derfor måtte Barca indlede en ny jagt efter en ny angriber.

I første omgang lød det til at være Dusan Tadic, men nu meddeler Sky Sports, at Barca faktisk havde haft fingrene nede i Premier League, hvor de havde et kig på Evertons brasilianske angriber Richarlison. Ifølge mediet lød buddet på 100 millioner euro, men Everton afviste med det samme, da de ikke har i sinde at sælge deres store stjerne.

Everton har planer om at forbedre deres hold fremfor at sælge ud, og selvom Barca længe har fulgt Richarlison, så var der intet at gøre, da Everton smækkede døren i for snuden af Barca. Det var Eric Abidal, som forhørte sig og som førte an i jagten på Richarlison, men den franske sportsdirektør blev altså afvist.

Abidal ser Richarlison som en profil tæt på Suárez' og derfor var han et oplagt valg efter at man ikke fik lukket Rodrigo-transferen. Evertons afvisning afholder dog ikke Barca fra at fortsætte sin søgen efter en angriber og alt tyder på, at klubben nok skal få fingrene i en. Hvem det bliver er dog ikke til at vide - utallige navne har været oppe at vende og det ligner i den grad, at Barcas ledelse er blevet desperate samtidig med at de ikke får den samme respekt fra de øvrige klubber, når de henvender sig.

Richarlison har scoret otte mål i 22 Premier League-kampe for Everton i denne sæson. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Sky: Everton afviser Barca-bud på Richarlison

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder