FC Barcelona har været historisk dårlige på udebane i denne sæson og selvom man egentlig spillede en god kamp mod Athletic Bilbao, så endte man med at tabe hvilket er det, som afspejler sig når sæsonen slutter. I morgen gælder det Real Betis på udebane og det er endnu et forsøg på at komme ovenpå.
Suárez, Dembélé og Neto er ude med skader mens Piqué, som egentlig også er skadet, sidder over på grund af karantæne. Derudover er der ingen overraskelser. B-spillerne Riqui Puig, Ansu Fati og Ronald Araujo rejser med sammen med B-keeper Inaki Pena.
FC Barcelonas trup Ter Stegen, Inaki Pena, Semedo, Rakitic, Busquets, Arthur, Messi, Lenglet, Griezmann, Alba, Roberto, De Jong, Vidal, Umtiti, Junior, Riqui Puig, Ansu Fati og Araujo