Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

L'Equipe: Barca er skyld i Dembélés skader

Nyheder: Af Rasmus Nielsen - 3. marts 2020



L'Equipe: Barca er skyld i Dembélés skader

Ousmane Dembélés skader er ikke blot et problem for Barcelona. Franskmandens skader bekymrer også hjemlandet og særligt med henblik på sommerens EM. Selvom det ikke blev til så mange kampe til VM, var Dembélé stadig med til at vinde VM med Frankrig.
Det er selvfølgelig i Frankrigs interesse at Dembélé er i form og skadesfri, hvorfor L'Equipe nu peger fingre af Barcelona.

Det franske dagblad har fremlagt en rapport, som viser at Dembélé har ændret sin livsstil til det bedre. Særligt kosten er markant forbedret, hvilket Dembélés personlige kok, Anthony Audebaud, bekræfter.

- Han spiser ikke længere fastfood eller drikker sodavand. Nu spiser han kun frisk og sund mad. Det består af fisk, kalkun og en masse grøntsager.

- Ousmane er god til at spille fodbold, og han troede at dét alene var nok, men han er blevet klogere og vokser med opgaven. Det er hårdt at se hans uheld med skader, fordi Barcelona har aldrig passet på ham.

- Han er en stille fyr. Der er aldrig nogen fester i huset, og han har bedt mig om at vælge hans mad for ham - Dembélé er meget professionel.

Dembélé er også blevet kritiseret for at spille playstation til sent ud på natten, men rapporten peger på at det er en del af hans generation. Ifølge L'Equipe skulle Kylian Mbappe og Lucas Hernandez gøre præcis det samme.

Kritikken mod Barcelona består særligt i at træningen for Dembélé ikke skulle matche, hvad han bliver udsat for at skulle præstere i kampe.
Den franske avis skriver, at det er påvist at Dembélés træning kun forbereder ham på at skulle sprinte i 20% af hans aktioner. Det er alt for lidt i forhold til at Dembélé eftersigende sprinter i 90% af hans aktioner i kampene.

Michel Torin, som arbejdede med Dembélé i Rennes, mener heller ikke at man kan holde Dembélé ansvarlig.

- Ousmane kan ikke holdes ansvarlig for alle hans skader. Han er et eksempel på at være offer for ens eget talent. I Rennes pressede vi ham til grænsen, men vi knækkede ham ikke.

- Man kan se på billeder, at han ikke er vokset færdig. Man forhastede sig med ham, fordi han var et fænomen og nu er det ham, der betaler prisen for det. Det er tydeligt, at han har spillet for meget.

Der tegner sig et tydeligt billede af at man i Frankrig, ikke er tilfreds med hvordan Barcelona har håndteret Dembélé. L'Equipes rapport giver en ny vinkel til Dembélés skadeshistorik og placerer en stor del af ansvaret hos FC Barcelona.


FC Barcelona webshop


Lynsøg blandt de nyeste Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder