Assistenttræner Eder Sarabia var det helt store samtalepunkt efter søndagens El Clásico, da han fra sin position på bænken kritiserede flere af spillernes præstationer. En video florerer på nettet, hvor en professionel mundaflæser har afkodet hvad det var, Eder Sarabia sagde fra bænken.
Siden er det gået pressen rundt og naturligvis var det noget, som cheftræner Quique Setién skulle tage stilling til da han blev interviewet af El Periodico.
- Situationen har rørt mig dybt. Det er noget, som jeg vil have afklaret. Man kan kritisere os for at lave nogle dårlige udskiftninger eller planlægge en kamp dårligt, men man må aldrig kunne kritisere os for vores opførsel, indledte Setién.
- Eder er en fyr, som har et stort temperament hvilket passer os rigtig godt, men han skal lære at kunne kontrollere det. Han arbejder på det og han forsøger at forbedre det for vi har haft denne type situationer før. Det er noget, som han forsøger at gøre bedre.
- Han er en ung fyr, meget impulsiv og han har en ekstremt energi og det er virkelig positivt. Men når vi er på bænken repræsenterer vi klubben og vores opførsel skal være et eksempel for andre.
- Vi har selvfølgelig talt om det, og det bekymrer også ham. Vi har undskyldt (over for truppen) - og jeg har personligt sagt undskyld, for det er min fejl og noget, som jeg skal styre.
Setién taler altså situationen ned og får også lagt den over på sine egne skuldre. I morgen tager Barca imod Real Sociedad og her kommer der med garanti fokus på Sarabia ude på bænken. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder