Annonce


Annonce

Annonce

Barca vil forstærke sig på fire positioner

Transfermarked - 15. marts 2020




Mens alt står stille mange steder i verden på grund af coronavirus, så udnytter Barcas sportslige ledelse tiden til at grave dybere på transfermarkedet forud for den kommende sæson. Klubben er klar til at spendere en masse penge og med et stort puslespil foran sig bruger man masser af tid lige nu til at få det hele til at gå op. Tid man ellers ikke ville have.

Den sportslige ledelse - sammen med Quique Setién - er klar til at forstærke sig på fire positioner. Man ønsker sig en venstreback, som også kan agere højreback og desuden ønsker man sig en venstrefodet centerback. Man råder i forvejen over både Clement Lenglet og Samuel Umtiti, så muligvis ligger der en salgsplan klar for én af de to.

På midtbanen håber man på at kunne finde en stærk midtbanespiller, som har sin force i det defensive spil. Desuden er det ingen hemmelighed, at man ønsker sig en målmaskine oppe i front og pilen peger fortsat på Inters Lautaro Martinez, som med stor sandsynlighed foretager sit drømmeskifte til sommer.

Neymar er en prioritet, men en anderledes af slagsen. Det kræver enorme økonomiske muskler at hente ham hjem, da han udover at koste i omegn af 1 milliard kroner, også kræver at kunne hæve en fed løn hver uge. Barca ser Neymar som en ideel forstærkning, men det er så stor et arbejde, at han ikke indgår i den normale transferplan.

Man har i forvejen sikret sig Trincao, som man håber kan give gevinst for fremtiden og derudover har man Jean-Clair Todibo og Carles Aleña på lån - så der er tale om et helt igennem stor puslespil, som skal gå op før man kommer forstærket ud af sommerens transfervindue. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Barca vil forstærke sig på fire positioner

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder