Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Xavi: Jeg vil starte mit eget projekt i Barca

Nyheder - 29. marts 2020



Xavi: Jeg vil starte mit eget projekt i Barca

©


Xavi Hernandez har aldrig lagt skjul på, at han gerne vil tilbage til Barca en dag for at sidde i cheftrænerens rolle. For små tre måneder siden blev han tilbudt jobbet, men han var ikke interesseret i at komme ind som en lappeløsning for den fyrede Ernesto Valverde. I et langt interview med La La Vanguardia fortæller Xavi, at han vil starte et projekt fra bunden i Barca den dag han tager over.

Er din far din største fodboldreference som træner?
- Udover Cruyff, som ændrede fodboldens historie, og Joan Villa, som er min fodboldfar, så ja. Guardiola var også en en stor indflydelse.

Er Barca en religion for dig?
- Ja, det kan det være, selvom det måske mere er en lidenskab. Jeg kan ikke leve uden fodbold - jeg er fan af spillet og jeg elsker at vinde.

Ønsker du at være den bedste eller at få det bedste ud af dig selv?
- Jeg gør alt for at vinde. At vinde giver mig adrenalin og nu, hvor jeg er træner, har jeg det stramt når holdet ikke vinder; jeg sover ikke og jeg tænker konstant på, hvad vi gjorde forkert siden vi tabte kampen.



Hvordan var dit forhold til Cruyff?
- For mig var han manden, som ændrede fodboldens historie. Og hvis fodbold er en religion, så er han den, som man ser op til. Vi mødtes mange gange og han fortalte mig, at Barca en dag ville have mig som træner.

Husker du dine ord i forbindelse med tilbuddet, som Barca gav dig?
- Helt klart. Jeg er overbevist om, at jeg en dag vender tilbage til Barca. Jeg kunne have været der nu, men jeg mener, at jeg ved at opbygge erfaring kan bidrage med mere. Jeg gjorde det klart for dem (ledelsen), at jeg ser mig selv i et projekt, som jeg kan starte fra bunden og hvor jeg står for alle beslutninger.

Nogle ting blev lækket...
- Det har jeg ikke et problem med. Jeg gemmer mig ikke for nogen og jeg trækker ingenting tilbage. Jeg vil arbejde sammen med folk, som jeg har tillid til, og folk, som er loyale og reelle mennesker. Vi taler om Carles Puyol, Jordi Cruyff... der skal være erfaring og en fast hånd inde over, hvor man i fællesskab træffer de rigtige beslutninger selvom jeg står med ansvaret.

Det afhænger ikke af, hvem der er præsident?
- Det er ikke afgørende - men jeg insisterer på, at jeg vil have ansvaret. Jeg har ikke noget problem med Bartomeu og jeg har det godt med Laporta og Victor Font.

Hvad er dit syn på 'Dream Team'?
- Et ekstraordinært hold. En stærk målmand, verdens bedste back i Jordi Alba, den bedste centerforsvarer Piqué samt Busquets den bedste defensive midtbanespiller og selvfølgelig Messi verdens bedste spiller. Og hvis man så tilføjer De Jong, Arthur og Suárez, så har man en masse på plads. Desuden vil jeg hente ekstraordinære spillere som Neymar. Fodboldmæssigt er der ingen tvivl om, at han vil være en spektakulær signing.



Lynsøg blandt de nyeste Barca-nyheder





FC Barcelona webshop

Spar 29%

Barcelona Udebanetrøje 2019/20 Børn

579,- DKK

409,- DKK

Spar 30%

Barcelona Hjemmebanetrøje 2019/20 Vapor

1049,- DKK

729,- DKK

Spar 29%

Barcelona Hjemmebanetrøje 2019/20 Vapor Børn

879,- DKK

619,- DKK

Ugens mest læste

Seneste nyheder