Det er ingen hemmelighed, at Antoine Griezmann slet ikke er faldet til i Barcas spil til trods for at han arbejder benhårdt i hver eneste træning og kamp. Franskmanden besidder ekstraordinære kvaliteter hvorfor Barca hentede ham, men på banen får han det sjældent vist og uden er råbe op om det, forsøger han at arbejde sig til en bedre tid.
Eric Olhats, som spottede Griezmann som 14-årig, fortæller, at angriberen ikke er en type, som råber op når det går skidt, men i stedet prøver han at arbejde endnu hårdere for at få tingene til at lykkedes. Men det er tydeligt, at det ikke lykkedes og selvom 14 mål i 37 kampe for mange trods alt er okay - så er det langt fra nok i en klub som Barca.
- Det sårer mig, at det ikke går godt, for jeg ved, hvad han er i stand til. Han kan gøre endnu mere, men han siger ikke noget. Han foretrækker at arbejde i stilhed, fortæller Olhats og følger op:
- Man kan jo se, at der er problemer. Han er ikke glad. Jeg mener, at på grund af hans attitude og talent, så fortjener han mere. Han er kun 28 år og fordi, at han er en verdensklassespiller, så skal han nok slå tilbage igen.
Ifølge Sports kilder har Barca besluttet sig for at sætte Griezmann på transfermarkedet til sommer. Spørgsmål er bare om nogle klubber får råd til ham. Klubber rundt om i Europa bliver i disse dage nødt til at trække sine spillere i løn for at overleve coronavirussen. Heriblandt Barca. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder