Annonce


Annonce

Annonce

Lyon vil hente Eric Abidal

Nyheder: Af Rasmus Nielsen - 20. april 2020




Eric Abidal har haft en turbulent tid hos Barcelona som sportsdirektør, men nu er en ny mulighed under opsejling. Lyon er nemlig interesseret i at ansætte ham som deres tekniske direktør.

Eric Abidal og spillertruppens offentlige konflikt, har gjort sportsdirektøren upopulær i den catalanske klub. Som bekendt har Abidal blandt andet udpeget truppen som syndebuk for fyringen af Valverde. Det fik Messi til at rette kritik mod Abidal på sin egen Instagram-profil.

I takt med at Abidal er blevet mere og mere upopulær i Barcelona, har Lyon arbejdet på at skabe en ny plan for klubben. Her skulle Abidal indgå i planerne og en varm fortaler for det, er Lyons sportsdirektør Juninho Pernambucano. Han blev ansat i sommers og er med til at sætte den nye retning.

Abidal og brasilianske Juninho er venner, netop fra deres fælles fortid i Lyon som spillere. Meldingerne lyder på, at Abidal først vil overveje at forlade Barcelona, såfremt der kommer et konkret bud fra Lyon, hvilket ikke er tilfældet på nuværende tidspunkt.

Mediet RMC bekræfter, at Lyon har i sinde at ansætte Abidal og han er deres første prioritet, men erfarer at der samtidigt er andre kandidater i spil.

Barcelonas nuværende ledelse er under et voldsomt pres og Abidal kan meget vel være en af de næste der siger farvel. Ikke blot har han en konflikt med spillertruppen, men Barcelona står også foran et præsidentvalg i 2021 og en ny præsident vil næppe have en sportsdirektør, som ikke har spillertruppens fulde tillid. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Lyon vil hente Eric Abidal

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder