Annonce


Annonce

Annonce

Henderson: Ville ikke spørge om Messis trøje

Nyheder: Af Rasmus Nielsen - 30. april 2020




Jordan Henderson har afsløret, at Roy Keane har givet ham et særligt råd. Et råd som gjorde, at han ikke spurgte om Messis trøje efter Barcas 3-0-sejr over Liverpool. En kamp, hvor Messi spillede en hovedrolle med to mål - blandt andet på et ustoppeligt frispark.

Henderson oplevede Messi på nærmeste hold, efter han blev skiftet tidligt ind på grund af Naby Keïtas skade. Han måtte da også erkende, at Messi gjorde et særligt indtryk på ham.

- Det var første gang, at jeg var på samme bane som Messi. Man når ikke at tænke 'Oh my god, that's him', men der kan ikke være spørgsmålstegn ved, at han spiller spillet anderledes, end når du ser ham på TV. Han er så hurtig.

- Når jeg tænker tilbage på hans frispark, kan jeg stadig ikke tro, at han scorede det. Jeg troede han ville sparke kort. Jeg har fortalt jer hvor god Alisson er, men Messi satte det skud et sted, hvor Alisson ikke kunne redde den. Skruen, farten og præcisionen - det var helt perfekt.

Efterfølgende kom Henderson ind på, hvorfor han på trods af sin beundring for Messi, ikke spurgte og aldrig har tænkt på at spørge om Messis trøje.

- Tænkte jeg på at spørge om Messis trøje? Nej, det har jeg aldrig gjort. Da jeg spillede for Sunderland, fortalte Roy Keane mig, at hvis man spørger om en spillers trøje, er det et tegn på æresfrygt.

Alligevel gik Henderson ikke hjem fra den kamp, uden en Barca-trøje. I respekt for en fælles fortid som holdkammerater, byttede ham og Luis Suárez nemlig trøjer.

- Det blev alligevel til at jeg byttede trøje med Suárez. Suárez er en god fyr og han gav mig den, som en gestus for, at vi har spillet sammen for Liverpool. Jeg ved dog ikke hvad han har gjort med min trøje. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Henderson: Ville ikke spørge om Messis trøje

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder