Der bliver i disse dage testet på livet løs blandt alle fodboldspillere, som har fået lov til at træne igen. I Barca har man påbegyndt den individuelle træning og inden da blev spillerne testet for coronavirus. Her var den glædelige nyhed, at ingen i truppen er smittet og derfor var alle mand i stand til at indlede træningen.
I dag har La Liga udsendt en pressemeddelelse hvor man gør status over det store sundhedstjek. Her er i alt fem spillere fra den bedste og næstbedste spanske fodboldrække blevet testet positiv for coronavirus, og de alle skal derfor følge en plan for at undgå at smitte øvrige mennesker. De er alle i den sidste fase af virussen - tre af dem spiller til dagligt i La Liga.
La Liga fortæller 1. Spillerne skal i hjemmekarantæne. Spillerne skal holde sig til den samme individuelle træning, som de har fulgt hidtil.
2. De bliver testet for coronavirus igen om nogle dage og først efter to negative resultater vil de få mulighed for at benytte sig af deres respektive klubs træningsfaciliteter.
3. La Liga tilbyder også at undersøge de folk, som bor med de ramte spillere.
I meddelelsen fra La Liga bliver det ikke oplyst fra hvilke klubber, de fem spillere er fra. Spanske kilder fortæller dog at én af spillerne er Atletico Madrids Renan Lodi, som ifølge Atletico Madrid selv er blevet hjemme fra træningen. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder