I Spanien arbejder man benhårdt på at få etableret fodbolden igen, men for mange er det stadig en drøm at tro på, at ligaen kan blive færdigspillet. Der mangler 11 kampe og desuden er der flere klubber med i europæiske turneringer, som man skal tage højde for. Spørger man Gerard Piqué er det ikke optimalt.
- At starte den 12. juni? Jeg tror helt sikkert, at vi som spillere skal have mere træning end det, fortæller Piqué til El Partidazo og følger op:
- Jeg forstår La Ligas interesse i at få afsluttet sæsonen, da der er mange penge på spil, men uden at spille foran tilskuere er bestemt ikke noget, som vi (fodboldspillere) kan lide. Men det er enten dét, eller at lade ligaen slutte nu. Selvom vi er topholdet, så er det en grim måde at vinde på.
- Jeg taler med Messi over telefonen, men ellers ikke. Jeg ser ham ikke træne. Jeg ser ham på parkeringspladsene og i bilen. Men alle spillerne i truppen føler sig godt informeret af klubben og vi alle har det godt. Det er anderledes at træne alene, men man er nødt til at tilpasse sig. Hvis alle følger den samme tråd, så skal det hele nok gå, fortæller Piqué. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder