Lionel Messi holder sig ikke tilbage når han kan hjælpe til - om det er på banen eller ej. Coronavirussen har sat verden i stå og derfor er dagligdagen hos Barca da også en helt anden hvilket Messi og co. i den grad kan mærke. Rundt omkring ligger folk syge på hospitaler og nu giver Messi en hjælpende hånd.
Det er ikke første gang, at Messi vælger at donere penge til kampen mod coronavirus. Han gjorde det tidligere i forløbet og nu har han igen doneret intet mindre end 3,7 millioner kroner til hospitaler i Argentina i kampen mod coronavirus. Seks hospitaler fra Santa Fe, Rosario, Cañuelas, San Martín og Buenos Aires kommer alle til at nyde godt af Messis hjælpende hånd.
- Vi er taknemmelige for anerkendelsen af vores arbejde, som nu tillader os at fortsætte sundhedskampen i Argentina, fortæller dr. Silvia Kassab, som er direktør i Garrahan Foundation. Det er hertil, at Messi har doneret sine penge og det glæder alle involverede parter.
Lionel Messi selv er netop nu i gang med genoptræningen til sæsonens genstart. Han har siddet hjemme i to måneder, hvor han har trænet for sig selv, men nu har spillerne fået lov til at køre ud på træningsanlægget og benytte sig af klubbens faciliteter. Der trænes dog fortsat individuelt. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder