Siden coronavirussen lagde fodbolden og hele verden ned, har rygterne i fodboldens verden for alvor taget fat. Der tales utrolig meget om byttehandler i det kommende sommertransfervindue, da pengene ikke er på samme niveau på grund af coronavirussen. Men hvad er op og ned i Barca og har du fået alle historier med?
Der er tale om rygter og histoier fra alverdens medier, som erfarer, at de har fået oplysninger om at der er klubber og spillere i snak og forhandlinger om et muligt sommerskifte. Vi samler overblikket for dig lige her.
Nelson Semedo Den portugisiske højreback er vellidt blandt klubbens fans, men selv er han ikke tilfreds med klubben. Han blev forinden indeværende sæson lovet, at han ville spille mere fast, men under Ernesto Valverde blev han igen smidt ind i en rotation med Sergi Roberto. Han har ikke nået at spille så meget under Setién, men han har ifølge Sport gjort det klart, at enten skal han have spilletid, eller også skifter han denne sommer. Juventus er yderst interesseret i ham.
Arthur Hans navn dukkede op i medierne ud af det blå, da man i Italien pludselig fik en info om, at Juventus vil forsøge at bytte sig til ham. Han er længe blevet sat i forbindelse med en byttehandel som sender Miralem Pjanic til Barca. Arthur selv ønsker at blive i Barca, da han slet ikke mener, at han har nået at give alt, han har.
Ivan Rakitic Rakitic er færdig i Barca. Der skal ske et decideret mirakel hvis han også er at finde i klubben i næste sæson. Kroaten har bidraget med rigtig meget og mange føler, at han lige nu bliver dårligt behandlet, men sandheden er, at han sidste sommer blev bedt om at finde en ny klub, da han havde udsigt til langt færre minutter. Han valgte at trods klubbens anbefaling og blev i klubben - og som bekendt har han ikke fået meget spilletid og nu ser det ud til, at han er på vej videre. Sevilla afviser, at de er i kontakt med ham mens Villarreals præsident har talt positivt om ham. Desuden har Inter, Lazio og Juventus været meldt interesseret i ham. Bejlere skal han ikke lede længe efter.
Jean-Clair Todibo Mange så sig uforstående over for klubbens valg, da man valgte at sene Todibo til Schalke 04 på en lejeaftale, da man gerne så ham få chancen noget oftere. I dag bliver han af den nuværende ledele ikke vurderet godt nok og da coronavirussen har gjort, at Schalke ikke kan købe ham fri, bliver han nu rygtet til Juventus. I Italien taler man om, at Todibo allerede er i forhandling om de kontraktlige vilkår.
Philippe Coutinho Det dyre indkøb. Han spillede ikke på sin normale position og han leverede nærmest intet. Han har spillet på leje i Bayern München som kan købe ham fri for 120 millioner euro, men det sker næppe. Tyskerne er ikke ovenud tilfreds med brasilianerens spil, og nu er flere muligheder oppe at vende: Skal han tilbage til Barca eller skal han sendes videre? Han er blevet nævnt i forbindelse med Barcas interesse i Neymar, hvor catalanerne sender Coutinho til PSG, men også Chelsea og ikke mindst Newcastle har udvist interesse for Barcas dyre indkøb. Uanset udfaldet, så mister Barca penge på ham - medmindre han bliver i klubben og blomstrer op.
Ousmane Dembélé Det franske lyn er ikke til at finde ud af. Han spiller forrygende fodbold, men er konstant skadet og samtidig er man hos ledelsen splittet i forhold til om man skal give ham endnu en chance eller vælge at aflaste ham. Han er en interessant spiller for PSG, men der er intet konkret. Spørgsmålet omkring Dembélé er om klubben tør tage flere chancer med ham eller om man vælger at sælge ham. Lige nu er han skadet og man arbejder på fuld tryk for at få ham tilbage igen.
Antoine Griezmann Den franske angriber spiller ikke på sine vante position og han får bestemt ikke meget ud af sit spil på banen. På grund af de svingende præstationer er han også blevet sat i forbindelse med et skifte denne sommer. Her nævnes primært Inter som en mulig destination, da Barca ønsker at hente italienernes Lautaro Martinez. Barca skal undgå overflod af angribere i truppen og pilen kan i sidste ende pege på Griezmann, som spilleren der bliver solgt.
Neto Barcas andenmålmand Neto står i skyggen af Marc-André ter Stegen og skal ikke forvente at slå tyskeren af. Neto skiftede i håbet om, at han kunne udnytte sine spilleminutter til at overbevise træneren, men Ter Stegen har været så sikker mellem stængerne, at han næppe bliver slået af. Derfor har Valencia genåbnet interesse for sin tidligere keeper og Barca arbejder derfor på at få sendt Neto afsted, så han kan få sig noget spilletid. Inaki Pena fra Barcas B-hold bliver af flere spanske medier udpeget til en forfremmelse, men Ajax' André Onana skal også videre denne sommer og også han er blevet rygtet tilbage til Barca.
Arturo Vidal Den chilenske kriger er ikke en typisk Barca-spiller, men han bidrager stort på banen og han har lynhurtigt fundet sin plads i omklædningsrummet. Den sportslige ledelse i Barca ser ham dog som en kilde til indtægt, så man kan få yngre blod ind, og Vidal er blevet nævnt i forbindelse med et skifte til Inter og Juventus. Selv er han glad i Barca og han håber og drømmer om, at vinde Champions League med klubben. Han har allerede spillet 85 kampe for Barca.
Samuel Umtiti Den franske midtstopper blev udpeget som fremtidens mand i Barcas forsvar, men en skade sendte ham til tælling. Umtiti har ikke været den samme siden han pådrog sig sin slemme skade og han har lige siden døjet med småskavanker og blev skadet to dage efter coronapausen var slut. I dag sendes han til Juventus, PSG, Arsenal og Manchester United, som alle følger hans situation tæt. De er godt klar over, at Umtiti ikke er dyr, men samtidig kan han gå hen og blive en vigtig spiller hvis han kan finde sit tidligere niveau frem.
Martin Braithwaite Danske Braithwaite var en overraskelse for mange, da Barca i februar hentede ham. Han viste gode offensive takter i sine første kampe, men måtte lige som resten af truppen trække stikket i coronapausen. Han blev købt ind som en erstatning for den langtidsskadede Dembéle, men spørgsmålet er om Barca beholder ham til næste sæson eller om han bliver solgt videre. West Ham har ikke lagt skjul på sin interesse og set med Braithwaites øjne kunne Premier League helt sikkert være sjovt omend han nok drømmer og håber på, at blive i Barca, som han selv har udtalt det. Med interessen i Lautaro Martinez og Dembélés comeback ser det dog sort ud i forhold til antallet af offensiven spillere. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder