Lionel Messi deltog for noget tid siden i et interview hvor han gjorde det klart, at Barca skal spille bedre for at vinde Champions League. Quique Setién lod sig interview nogle dage senere og blev her spurgt ind til Messis kommentarer. Setién er ikke i tvivl om, at Barca kan vinde Champions League, og så blev Messi bedt om at forklare trænerens udtalelse.
- Måske misforstod Setién mig, eller også fik han oversat min kommentar dårligt. Det, som jeg mente var, at vi skal spille bedre end vi gjorde i kampene lige inden ligaen blev suspenderet. Selvfølgelig kan vi ikke vinde Champions League med samme præstationer som vi viste inden coronapausen, forklarede Messi og fulgte op:
- Jeg satte aldrig spørgsmålstegn ved truppen og jeg er ikke i tvivl om, at vi kan vinde alt, vi deltager i - men vi skal spille bedre. Alle har hver sin mening og alle meninger bør blive respekteret. Min mening er baseret på, at jeg føler mig heldig at spille Champions League i så mange år og jeg ved, at vi ikke kan vinde turneringen med samme præstationer.
Desuden tror Messi, at pausen kan have været en fordel for catalanerne.
- Måske har pausen været en fordel, men vi må vente at se, om turneringerne kan blive spillet færdig. Derefter må vi se, hvilket niveau vi befinder os på og hvor langt vi kan gå. Men det kræver, at fodbold kommer i gang, fortæller han til Sport. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder