Han er 20 år men har allerede 139 professionelle kampe på CV'et for Bayer Leverkusen og syv landskampe under bæltet. Kai Havertz er i den grad et talent der er ved at bryde igennem og de store europæiske topklubber holder øje med ham - og nu fortæller madrilenske AS, at Barca har forhørt sig om hans situation.
Han er en offensiv midtbanespiller som også kan bevæge sig ud på højrekanten og han har med sin offensive rolle scoret 38 mål i sine 139 Leverkusen-kampe hvilket er et pænt snit. Han vurderes til at koste i omegn af 100 millioner euro og Bayern skulle efter sigende være klar til at hente ham - men det bliver næppe let.
Tyske Sport1 fortæller, at Barca har forhørt sig om muligheden for at hente Kai Havertz for en mindre sum mindre + Emerson, Aleña eller Cucurella. Her er det primært Emerson, som vækker tyskernes interesse, da de er på udkig efter en ny højreback. Set med Barca-briller kan det være et godt træk, da man bliver nødt til at aflaste en ikke-europæer fra truppen for at hente Emerson hjem fra lejeaftalen i Betis. I La Liga må din trup kun indeholde fem spillere, som ikke er fra Europa. Desuden må kun tre udtages til kampene.
Havertz' kontrakt i det vesttyske løber frem til 2022 og han har selv udtalt, at han er klar til at tage et nyt, stort skridt og at skifte til udlandet er en del af den udfordring, som han søger. Men om det bliver Barca eller om Bayern kan holde ham i Tyskland må tiden vise. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder