Xavi Hernandez har en fremtid som cheftræner på Camp Nou, men lige nu vides det ikke hvornår han har tænkt sig at tage fat i jobbet. Der er ingen der er i tvivl om, at han skal have chancen og både Joan Laporta og Victor Font, de to præsidentkandidater, tror på Xavi som en fremtidig træner.
Derfor bliver Xavi da også ofte spurgt om spillere, transferhistorier og andet i forbindelse med Barca. Senest blev han bedt om at sætte ord på Sadio Mané fra Liverpool og Pierre-Emerick Aubameyang fra Arsenal. De to kan ikke gøre sig i Barca, mener den tidligere midtbanespiller.
- Mané og Aubameyang kan dræbe sig når der er meget rum at spille i, men Barca har brug for spillere, som ved hvordan man bevæger sig i små rum. Jeg tænker på spillere, som jeg tror kan falde til i Barca og det er ikke let. Eto'o var perfekt som Suárez er det nu.
- Fodboldmæssigt er Neymar blandt de tre eller fem bedste i verden. Jeg håber, at han vender tilbage til Barca. Jeg var hans holdkammerat og han tilføjer en masse. Han er en positiv fyr og det ville være en ekstraordinær transfer, fortæller Xavi yderligere.