Alex Song: Jeg gav ikke en fuck, jeg blev millionær
Nyheder -
19. maj 2020
Fra 2012 til 2016 spillede Alex Song i Barca og han huskes måske nok mest af alt for sit lille optrin under mesterskabsfesten, da Carles Puyol kaldte Eric Abidal hen til sig for at løfte trofæet. Alex Song troede dog, at Puyol pegede på ham og mens han gned sig i hænderne og tog et skridt frem, opdagede han at det var Abidal, som Puyol havde kaldt på.
Det blev ikke til den store fodboldfest i Barca for Alex Song hvis man kigger på den individuelle del af transferen - men hvis man spørger Song selv, så gav han ikke en fuck, fortæller han på Instagram Live.
- Jeg var i Arsenal i otte år, men det var ikke indtil de sidste fire år, at jeg virkelig begyndte at tjene gode penge. Min løn steg gradvist. Jeg brugte penge på alt muligt; dyre middage, ture og ferier. I løbet af de otte år kunne jeg ikke engang holde 100.000 pund i min bank, fortæller Song.
- Jeg troede, at jeg var millionær, men det var ikke realiteten. Jeg tjente omkring 15.000 pund hver uge. Jeg skrev under på min første professionelle kontrakt og jeg var spændt. En dag så jeg Thierry Henry komme til træning i sin bil og det i sig selv var fantastisk.
- Jeg tænkte til mig selv, at jeg også skulle have sådan en bil uanset hvad det så end måtte koste. Da jeg var fodboldspiller kunne jeg bare dukke op hos bilforhandleren, skrive under på et papir og så ville de give mig bilen. Sådan endte jeg med at køre i den samme bil som Henry.
- Efter to måneder forstod jeg, at mine penge ikke kunne holde til det og jeg bad i stedet om at få en Toyota, men da Barca tilbød mig en kontrakt og jeg så, hvor meget jeg ville tjene, så tænkte jeg ikke to gange over det. Jeg fik fornemmelsen af, at min kone og mine børn kunne få et godt liv selv efter min karriere.
- Jeg talte med Barcas sportsdirektør og han forklarede mig, at jeg nok ikke kom til at spille særlig mange kampe - men jeg gav ikke en fuck fordi jeg vidste, at nu ville jeg blive millionær.