Det ligner et drømmescenarie for Barca, men indtil videre er der intet konkret. Barca er på jagt efter Luis Suárez' erstatning for de kommende mange år og alle pile peger på Inters Lautaro Martinez. Barca vil have ham denne sommer og meget tyder på, at det også lykkedes dem at hente argentineren.
Nu fortæller italienske Calciomercato, at Inter udelukkende er interesseret i en pose penge + Samuel Umtiti for Lautaro Martinez. Hverken Todibo, Rakitic eller Vidal, som er blevet rygtet med i handlen, har Inter interesse for, og derfor handler det altså for Barca om at vurdere prisen på Umtiti.
På transfermarkedet er Lautaro mere værd end Umtiti og set med Barca-briller er det tæt på et drømmescenarie, da Barca længe har forsøgt at aflaste den skadesplagede Umtiti - men indtil videre har ingen bidt på. Selv ønsker Umtiti at blive og kæmpe for sin plads, men ledelsen håber at man kan bruge ham i en handel nu hvor pengene ikke er lige så mange som tidligere.
Lautaro Martinez kan til juli købes fri for 111 millioner euro, men Barca håber som bekendt på at man kan skære det beløb i stykker ved at inkludere 1-2 spillere med i handlen. Umiddelbart tales der om 60 millioner euro + Umtiti, men der er intet konkret endnu før Barca har taget stilling til den nye situation. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder