For mange hungrende fodboldfans blev dagen i går, lørdag, en rigtig god en af slagsen. Den spanske premierminister Pedro Sanchez gik nemlig ud og offentliggjorde datoen hvor La Liga igen kan vende tilbage. Sammen med regeringen er der givet lov til at starte ligaen op igen fra den 8 juni.
Premierministeren havde dette at sige, da han annoncerede, at spansk fodbold igen kunne starte op:
- Jeg vil meddele, at med støtte fra det Nationale Sports Råd, har den spanske regering og sundhedsministeriet givet det grønne lys til, at La Liga kan genstarte. Ligaen vil starte op igen den 8. juni sammen med andre store sportsligaer. Men selvom bolden vil begynde at rulle igen, vil det foregå under sundhedsmæssige forhold, der garanterer sikkerheden for alle involverede parter.
I sin udmelding kom Sanchez med en forklaring på, hvorfor man nu åbner op for at bl.a. fodbolden må starte igen.
- Tiden er kommet til at genstarte nogle af de daglige aktiviteter, som var nødsaget til at lukke på grund af lockdown.
Han tilføjede også at sportsbegivenheder har været en høj prioritet for den spanske regering.